Godmorgen alle! Dette er blot et surt opstød jeg har personligt behov for at komme ud med, da jeg de seneste otte timer på min nattevagt har brændt inde med det. Jeg er netop hjemvendt, så eventuelle stavefejl koster ikke ekstra.
Cirka klokken 21.30 sætter jeg kurs imod mit arbejde der ligger nede i industri kvarteret her i byen. Solen er på vej ned, fuglene kvidrer og alt er skønt. Da jeg kun har et sving tilbage før jeg når indkørslen til porten ved mit arbejde - Høre jeg fra modsatte side af vejen en højlydt udbryde "Peace!" imens han udstrakte de to fingre der forbindes med tegnet. Vedkommende var på cykel og havde en kammerat kørende bagved. Jeg nikkede tilbage og smilte, og tænkte at det var en dejlig kontrast modsat hvad der normalt kommer af tilråb fra unge mennesker m.m. Desværre, hører jeg 10 sekunder efter et højt klask, vender hovedet og når lige at se hans kammerat hamrer op i ham bagfra, imens han allerede har ramt jorden (Et gammelt jernbanespor har fået fat i fordækket). Forfærdet når jeg febrilsk at få hoppet af min egen cykel, og løbet ud på vej banen og bremset en lastbil der kommer i høj fart (70 km/t zone) hvor svinget har utroligt dårligt udsyn. De to cyklister ligger nemlig stadig midt på vejbanen og virker meget desorienteret. Lastbilen og bagfra kørende når hen til dem før jeg da jeg må løbe de 50 meter og de får hevet cykler og personerne ind til vejkanten. Jeg ringer med det samme 112 da jeg kan se den forreste cyklist har en flænge tværs gennem øjenbrynet og han tager sig meget til armen. Hans kammerat har heldigvis nået at tage fra og har kun skrabet knæet. Tilskadekommende virker meget omtåget og spørger mig om de samme spørgsmål 5-6 gange i træk imens jeg er midt i opkaldet til alarmcentralen - Samtidigt føler billisterne at de har gjort deres og vælger at smutte imens jeg tilser tilskadekommende i samråd med sygeplejer per telefon så jeg står tilbage alene og skal berolige begge. Det er hvad det er, og jeg er ikke herre over deres tid. Men lige som ambulancen ankommer, og redderne træder ud af bilen, vælger en gruppe med unge mennesker at komme med tilråb imens der køres forbi med lav fart - Det er simpelthen ufatteligt at man ikke er i stand til at situationsfornemme og man ser det mere vigtigt at få "street credit" hos kammeraterne. Der går yderligere fem minutter hvor skaderne bliver tilset og jeg vælger at lade blikket falde hen på min cykel 50 meter væk, og hvad fanden sker der for det mit syn møder. En Volvo V40 holder henne ved den, og jeg forstår ikke hvad den pågældende person laver i øjeblikket og vælger at fokusere på den situation jeg står i. Både reddere og læge i telefonen fra Sygehuset anbefaler manden at tage med på skadestuen, men han vælger ikke at tage med og se tiden an. Det er åbenbart på eget ansvar - Begge mænd var fra England, men bosiddene i byen og havde fået lidt og drikke, han ville ikke være til besvær blev han ved med at sige da de insisterede. Der var så ikke mere at gøre i den sag åbenbart og han fik skrevet seddel på undersøgelsen ved eventuelt hospital besøg samt bandage. Begge parter takker dog for indsats. En bil vælger kort efter at køre forbi med hornet i bund og nu var grænsen nået. Hold kæft jeg var sur, hvilken opførsel! Men som om det ikke var nok, da jeg når hen til min cykel ligger mine ting spredt ud på græsset ved siden af. Madpakke, lås, juice og lader, det hele lå i en pose i kurven. Hvad fanden bilder den person sig ind?! Ufatteligt at nogle mennesker, kan handle sådan med god samvittighed. Cyklen lå åbenlyst i forbindelse med scenariet og uanset hvad kan det ikke være rigtigt at man ikke engang kan smide hvad man har i hænderne for at hjælpe sine medmennesker af frygt for at man bliver bestjålet. </surt opstød> |
havde skrevet et svar, men fik desværre denne besked:
Uuups - noget gik galt!
Vi beklager problemet! Fejlen er blevet noteret i en log til vores udviklere
Så vil nøjes med at sige, fedt at der stadig er folk som dig