Hej DeKrKu :o)
Du har ret i, at man lægger moms på fakturaen - vare og porto mv., men hvis det er en postordrevirksomhed så kan man benytte den særlig ordning om portoudgifter, hvor man ikke opkræver moms af portoen.
Hvis det derimod drejer sig om et udlæg - som Peter skriver - så kan man undgå at opkræve moms af omkostningen (se nedenfor)
Se mere på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1645761&vId=0
Susan :o)
Porto og andre leveringsomkostninger
Porto og andre leveringsomkostninger, som du skriver på fakturaen, fordi kunden skal betale dem, skal du betragte som en del af varens pris, når du beregner momsen. Det er altså hovedreglen, at der skal beregnes moms af summen af alle beløb, som du opkræver hos kunden som betaling for, at kunden kan få en vare leveret. Hvis du driver en postordrevirksomhed kan du bruge en særlig ordning om portoudgifter. Med ordningen kan du undgå at betale moms af en del af leveringsgebyrerne, som kunderne betaler til dig, når gebyrerne dækker porto ved levering til kunderne. Du bør søge nærmere oplysninger om ordningen hos SKAT, hvis du ønsker at bruge den.
Udlæg
Du skal efterleve nogle særlige regler (udlægsregler), hvis du vil undgå at beregne moms af omkostninger, som din kunde skal dække. Omkostningerne skal være afholdt i din kundes navn og for kundens regning, og du skal føre en særlig konto for udlæg. Hvis du vil anvende udlægsreglerne bør du søge nærmere oplysninger hos din egen rådgiver/revisor eller hos SKAT.