|
|
få eget trykkeri
|
Brancheforeningen hedder "Skiltefaggruppen". jeg sælger en 60cm Graphtec til 16.400,- (skal lige dobbelttjekke med min grossist, dog.. Prisen ligger i det leje) som der IKKE er problemer med. jeg kender godt problemet med GCC''en, når den skal skære ting, der overstiger en hvis længde. Derfor bruges den også kun som sekundær maskine. Vh Peter |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
|
|
|
|
Hvis du kører med et stykke på max 1 meters længde og folien stadig skrider, så er der et problem med gummirullerne som fixerer folien ned imod driftvalsen. Det er det samme problem som man kan opleve på f.eks. en printer hvor den med tiden kan begynde at få problemer med at hive papir ind: gummirullerne har svært ved at få fat og holde fast i mediet. Problemet ligger generelt i billigere maskiner hvor der af indlysende grunde også er brugt billige dele - der i blandt billige og dårligere gummiruller. Problemet er at gummirullerne med tiden mister deres lidt klæbende evne og derved bliver glatte og derfor har svært ved at fixere mediet de holder fast i. Det er ikke et hak anderledes i de større produktionsmaskiner - forskellen er blot at rullerne er af en højere kvalitet og derved har en længere levetid. I skæremaskinerne bliver rullerne langsomt nasset af diverse folierester ligesom selve rullerne bliver slidt. I f.eks. falsemaskiner og digitaltrykkemaskinerne bliver rullerne også slidt men grundet det tørre miljø og papirstøvet, så tørre de nærmest også ind og bliver for hårde med tiden. Der er tre løsninger på dette problem - og disse kan man altså også bruge på den drilske printer derhjemme, så her er også lidt brugbar info til "hjemmebrugeren" :- Skift rullerne - hvis det altså kan lade sig gøre. - Genopliv rullernes overflade. Det typiske problem er at rullerne er blevet for glatte. Dette problem kan løses ved at tage noget mellem-kornet sandpapir eller noget smarel-lærred (jeg ved ikke lige hvordan det staves, men det kan købes i en gennemsnitlig elektronikbutik og bruges bl.a. til at slibe printbaner med - vi har en rulle stående af det og det er helt klart det bedste) og slib FORSIGTIGT rullerne med det. Der skal slibes på tværs af rullen. Der må altså ikke slibes på den led som rullen kører - f.eks. må du ikke bare holde papiret mod rullen og lade den køre rundt, da det så bliver på den gale led. Vær omhyggelig med at INGEN rester drysser ned hvor de ikke kan komme ud igen. Når overfladen er lidt ru igen, så er rullerne klar til at køre igen. - Genopliv rullernes klæbeevne. Hvis rullerne er helt tørret ud så er det i sjældne tilfælde ikke nok at slibe rullerne. Der skal mere barske metoder til: Gummiet skal simpelthen blødes op igen hvilket gøres med kemikalier. Jeg vil absolut ikke anbefale man kaster sig over denne metode uden vejledning da kemikalierne hverken er gode for maskinen hvis de ender andre steder end på rullerne eller blandingen er for kraftig og de er heller ikke gode for mennesker da det er ret kraftige opløsningsmidler. Men metoden med sandpapiret eller smarel-lærred er helt klart forsøget værd hvis maskinen driller og du ikke har adgang til nogle nye ruller. Vi bruger selv den teknik i MediaMouse - der er jo ingen grund til at skifte ruller oftere end nødvendigt. Jeg lærte metoderne med sandpapiret og kemikalierne af en gammel kollega tilbage for 12 år siden da jeg arbejdede som grafisk systemkonsulent. Han var simpelthen guru hvad angik printere og lignende mekanisk udstyr .Så inden du kører til ud til Nordhavnen og kyler din skæremaskine i midterbassinet, så prøv lige at se hvilken stand rullerne er i - der er nok en rimeligt stor sandsynlighed for at du vil finde ud af at problemet ligger dér. |
|
Birge-> Selvom du følger Jespers råd (og de er gode!) så vil du stadig stå med en middelmådig maskine. Det skal dog siges, at den har tjent mig meget vel gennem årene, og var faktisk min begyndermaskine. Men den har et par helt andre problemer, som genopfriskning af valserne IKKE hjælper på: - dens undervalser (som er riflede) er blot et stykke selvklæbende plast, som med tiden bliver slidt. På de dyrere maskiner er denne rifling lavet direkte i trækvalsen. - Dens torque er ikke tilstrækkeligt til at trække fyldte ruller, med mindre du hjælper maskinen med at rulle folie af, efterhånden som den skærer. Og så har den offset-problemer, som du allerede har oplevet. Disse problemer bliver kun større af, at du ikke kan være sikker på, at den trækker 30 cm frem OG at den så pålideligt trækker 30 cm TILBAGE IGEN, når du skal skære en lukket figur. Hvis du får maskinen til at arbejde, så du er tilfreds, så hold fast i den (jeg bruger som nævnt stadig min) - men hvis du hver dag irriteres over at spilde folie på grund af skævtræk eller over at skulle skære efter med en hobbykniv, når du skal pille bogstaver op, så anbefaler jeg dig at købe enten en Graphtec eller en Roland. Jeg har ikke erfaringer med andre maskiner end disse, hvorfor jeg ikke direkte kan anbefale dem. Vh Peter |
http://pbtryk.dk: Danmarks billigste bannere!
|
|
|
Hej med jer alle Et lille godt råd. Alle som er interesseret i T-shirt Domain (læs Flentex) (læs Reinhard Kleemann) bør gå ind på www.biq.dk og bestille et gratis prøve abonnement i en uge og læse om hvor mange firmaer den mand har haft sine fingre i, og se hvor mange af dem som ikke er gået konkurs....endnu! |
|
Sikke et interessant emne :) Hvilke maskiner og materialer skal man endelig brug, for at åbne et MEGET lille trykkeri. Jeg tænker i første omgange kun på et trykkeri, hvor man printer billeder på krus og flasker. Jeg kan forstille mig man skal bruge en computer,noget software, noget special blæk. Hvor svært er det f.esk komme igang, tager det lang tid at sætte sig i hvoordan maskiner og software virker ? Er der markedet - kunder ?
|
Sådaaaaan
|
Hej Imran, Det er ikke nok blot at have en computer, software og noget specielt blæk. Hvis du skal kunne trykke på sådan noget som flasker, så er du over i det som hedder tampon-tryk. Det samme gælder hvis du skal kunne trykke på forskellige typer krus med forskellige overflader. Til tampon-tryk skal du (foruden computer og det relevante software) bruge en tampon-trykkemaskine, diverse fittings til den, noget til at fremkalde klicheérne på samt udstyr til fremstilling af filmen og til efterfølgende at belyse den over på klicheen. Men udstyret er som sådan ikke den største udfordring - bortset fra prisen. Udfordringen ligger i at kunne finde ud af at betjene udstyret og lave trykket. Som så meget andet, så sådan noget som tampon-tryk et håndværk. Det er noget som enten kræver en uddannelse og/eller blod sved og tåre i form af learning by doing. Uanset hvad, så er det ikke noget man skal forvente man kan så snart man bare har lært et stykke software at kende. Efterhånden som den grafiske branche bliver mere og mere digital, så er der også flere og flere som springer fundamentet i tryk-teknik over. Jeg støder på mange som har købt det nyeste gear inden for f.eks. storformat-print, CTP (Computer To Plate - fremkaldelse af trykplader i én kørsel) m.m. og regner med at det blot er at trykke på en knap og så ellers vælge "print" inde fra InDesign og så står man ellers med et 100% godt resultat. De kender ikke til processerne bag og de har ikke en levende change for at kunne rette op på en fejl eller en dårlig indstilling - for de aner ikke hvad pokker der egentlig foregår. Det er her hvor håndværket kommer ind i billedet. Hvis man f.eks. kender den lange og tunge process for fremkaldelse af en trykplade, så har man også lidt bedre indsigt i hvad der kan gå galt og hvorfor ens spritnye CTP-anlæg laver unoder bare fordi man har opgraderet sin Adobe Acrobat. Med håndværket i orden har man også bedre mulighed for at presse teknologien til grænserne - hvilket typisk er hér hvor du i dag vil kunne skille dig ud fra dine konkurrenter. Hvor vidt der er et marked er du sådan set den eneste som kan svare på. Det skal ikke opfattes som et arogant svar, men et reelt svar. Der er mange som laver det du har kig på. Der er først og fremmest de seriøse spillere i branchen. For at kunne konkurrere med disse, så kræver det at du kan tilbyde kunderne noget som konkurrenterne ikke kan. Der er mange faktorer som der kan bruges som indgangsvinkel; produkter, kvalitet, leveringshastighed, service, pris m.m. Priserne er den svære faktor og en efter min mening også den farligste. En ting er de store seriøse producenter, men noget andet er de små garage-foretagender - og dem er der mange flere af. Der er intet som forhindre hr. Hansen i at gå ud og bruge noget af friværdien i huset til at købe sig noget udstyr. Han står så hjemme i garagen og laver tryk som en hobby. Han syntes det er super sjovt og skal egentlig blot have dækket sine egentlige omkostninger. Det vil sige at han basalt set sælger ting med tryk på til hvad der svarer til hans indkøbspris + forbrugsstoffer og så lidt til kaffekassen. Han er glad, for han får dækket sine omkostinger til sin hobby og hans kunder er rigtig glade fordi de kan få lavet ting til under det halve af hvad de større producenter ellers typisk tager. Den dag han beslutter sig for at leve af det, så har han et problem; Han har låst sig fast i en spiral hvor hans eneste konkurrenceparameter er prisen. Og med den lave pris han kører med, så kan han ikke få noget reelt overskud og derved løn til sig selv. Hvis han sætter prisen op, så er der stor sandsynlighed for at hans kunder går et andet sted hen hvor det måske koster det samme - men kvaliteten er bedre, leveringen er hurtigere eller hvilken konkurrenceparameter den pågældende virksomhed fokuserer på, som tiltaler den |
Bliv gratis medlem
:
.