Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til min idé, hvordan ville du se på det som min chef?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 4. May 11
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 08:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Alle,

Jeg arbejder i et mindre reklamebureau og som alle andre i den branche, så har krisen jo også ramt os lidt, men slet ikke i en grad så jeg på nogen måde er i farer for at blive fyret, da jeg er den eneste ansatte der koder og laver den digitale markedsføring for vores kunder...

Jeg har været her i 4 år, inkl. min skolepraktik under min uddannelse og min chef virker virkelig til at være flad for mig. Men som alle andre, så vil jeg jo gerne udvikle mig og på et tidspunkt gerne videre, men ikke fordi at det er lige nu.

Nå, men vi har købt mere plads og flytter om 2 måneder adresse, da vi laver et slags mediehus, hvor vi selv kommer til at sidde, men så lejer vi en del skriveborde ud, som bliver lejet ud til andre i samme branche, men uden at være konkurenter til os. Der kommer bla. til at være et PR-bureau og et animationsbureau i huset.

I den forbindelse har jeg tænkt på idéen om at starte op som et selvstændig webbureau i huset, men med tanken om stadig at arbejde tæt sammen med min nuværende arbejdsplads, hvilket jeg kan se som både en fordel og ulempe for dem.

Lige nu arbejde jeg 37 timer om ugen til en fast løn på 28000,- om måneden og kan se at jeg ca. har 25 timer om ugen som er effektiv tid og som er fakturerbar, men de sidste ca. 12 timer går med at besvare emails, tale i telefon osv. Skal siges at vores timepris er 1000,-

Jeg vil gerne ramme en lidt anden målgruppe end dem vi har som kunder nu, da jeg gerne vil ramme dem som ikke har råd til at betale 1000,- i timen men nærmere 500,- i timen, da jeg kun vil have en fast udgift på ca. 3500,- pr. måned inkl. telefon, leje af skrivebord osv. Så dette vil godt kunne lade sig gøre. Samtidig vil jeg også gerne have arbejde tæt sammen med min nuværende arbejdsplads og ikke være en konkurent til dem, og har derfor lavet en regnstykke der tager udgangspunkt i at jeg har 25 timer om ugen som jeg arbejder for dem til en timepris på 350,- det vil give dem en udgift på 35000,- pr. måned, dog skal der her trækkes 2500,- fra i leje af skrivebord og tages højde for 3500,- om måneden som i koster mig i betalt ferie for 6 uger om året, så deres udgift vil være 29000,-.

I de resterende 12 timer vil jeg regne med at jeg vil søge nye kunder og ud af de 12 timer vil jeg måske have 4 timer fakturebar bar tid til mine egne kunder. Dette vil give mig en indtægt på 35000,- fra min nuværende arbejdsplads og 8000,- for egne kunder, så jeg vil kunne få det til at løbe rundt fra start af...

Men hele mit spørsmål er hvordan vil du tage den idé som min chef? Men har mig jo mindre tilrådighed i forhold til at besvare telefoner osv., der er dog mindre risiko ved ikke at have en fastansat og de vil kunne beholde mig som en (del) af deres virksomhed i længere tid (som freelance) i forhold til at jeg måske vil stoppe om 2-3 år for at prøve noget nyt.

Håber at nogen vil give sig tid til at besvare min idé...

Med venlig hilsen
Lasse 

Tilmeldt 16. Apr 11
Indlæg ialt: 138
Skrevet kl. 09:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Uha. Han kan reagere på mange måder. Nogle bliver bitre og vil gøre alt for at ramme dig. Nogle tager det pragmatisk og er forstående og prøver at skabe en situation, som er bedst for alle. Det afhænger udelukkende af, hvordan han er som person.

Jeg synes det er rigtigt spændende, det du laver. Jeg kan også godt forstå, at du synes, at det bør kunne gøres til 500 kr. i timen. Men du glemmer lige alt salgsarbejdet, dit materiale, at du kun udfakturerer 75% af din tid, når du endelig er i gang. 20-30% af din tid er salg og administration (regnskab osv) og 20-30% er yderligere aktiviteter, som du ikke fakturerer. Om du udfakturerer 500 eller 1000 kr. per time gør ingen forskel på det du laver - udelukkende på din egen økonomi.

Hvis du er god til noget, så bør du også tage penge derefter.

Tilmeldt 2. Sep 10
Indlæg ialt: 539
Fra  Minutdesign Skrevet kl. 09:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Tilsyneladende virker det jo meget fornuftigt set med dine egne øjne, - men du skriver din egen fyreseddel på den måde.

For det første så hænger økonomien i en virksomhed ikke sammen på den måde du beskriver, det er simpelthen bare bejlejligt for dig at regne på den måde. Man fakturerer ikke sine kunder direkte for at brygge kaffe eller gå ned med skraldespanden, - men det ligger altså i den kalkule der bruges til at fastsætte timeprisen.

Herudover er der jo kun dit glatte ansigt at kigge på når det kommer til om du vil løbe med firmaets kunder. Hvornår har du firmakasketten på, og hvornår skal du finde penge til udbetalingen på din nye Mercedes.

Jeg ville hellere fyre dig nu, end at skulle bruge tid på at kontrollere dig i hoved og røv, - og jeg ved at du smutter alligevel hvis du får succes.

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har lavet en tilsvarende aftale med en af mine medarbejdere, og vi er begge tilfredse med ordningen. For mig er det en fordel ikke at skulle betale for andet end de rent udfakturerbare timer, herunder sygdom, "komme for sent", "lige ordne noget privat i arbejdstiden". Jeg ville ikke kunne gøre det med alle medarbejdere, men netop denne have mange løse og ikke-fakturerbare timer, og han fungerer klart bedst som selvstændig. Så det er bestemt en mulighed.

For medarbejderens - nu freelancerens - side er situationen den, at jeg først sørger for, at der er opgaver nok til de faste medarbejdere, når nye sager skal fordeles. Det vil sige, at han i perioder har knap så meget arbejde, som han kunne tænke sig men i andre perioder har han mere end almindeligt travlt (f.eks. lige nu, hvor vi har "højtid" i bogholderiet pga. alle de udvidede selvangivelser, som skal laves sammen med kunderne). Der er ikke noget varsel, jeg garanterer ikke et bestemt timeantal pr. uge eller måned.

Som det tidligere er nævnt, er dit budget meget optimistisk. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre.

Jeg er også enig i, at hvis du siger det til din chef, og han ikke er vant til eller glad for tankegangen, kan du risikere at måtte forlade jobbet uden nogen freelanceraftale, på den ene eller anden måde.

Måske skulle du starte med at spørge, om chefen ville have noget mod, at du tog små enkeltopgaver i fritiden for et helt andet kundesegment (så du ikke er i konkurrence), og så bevæge dig derfra og fremad. Så kommer du ganske vist til at arbejde mere end 37 timer om ugen i en periode, men det kan jeg love dig for, at du ikke er den eneste, der gør. Så kan du dels afprøve dit koncept, dels spare lidt op til måske vanskelige kommende tider. Eller: Du kan få et klart nej fra chefen til din forespørgsel,og så er det i sig selv også nyttig information for dig.

Dbh
Anette Sand

Fra Odense
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 280
Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Kom i sving - følg dine drømme!

Jeg sagde engang op fra et fast job (højere lønnet end din endda) for at gå selvstændig. Jeg tænkte slet ikke på, at min daværende arbejdsgiver ville hyre mig efterfølgende.

Jeg vil nok mene, du skal gå selvstændig uden at være afhængig af en tidligere arbejdsgiver - men er du uundværlig nok, og desuden inde i alle rutiner (som du jo helt sikkert er), så skal de nok selv komme og spørge, om du ikke vil være deres underleverandør. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Køb dit juletræ på nettet, leveret til døren og afhentet efter jul...

Tilmeldt 4. May 11
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for alle svarene...

Det budget som jeg skitseret er også det som jeg har lavet som det mest optimale, har lavet et som ikke er så optimistisk og det ville stadig fungere...

Det ska siges at de er meget afhængige af mig på arbejdet, alt reklame går mere og mere mod det digitale og jeg er klart den der tjener mest ind til virksomheden i form af arbejde. Jeg er både kreativ og laver alt fra logoer, brohurer osv. men samtidig er jeg god til kodning af website, flash, mobile applikationer osv. og min chef taler altid positivt om mig og har før hørt sætningen fra ham, at jeg måske skulle have min egen digitale afdeling af virksomheden, som jeg ville have ansvaret for. Dette er dog nok ikke på tale nu, da der er mindre arbejde end normalt.

Jeg har tænk på at starte meget stille op ved siden af og måske prøve at skaffe mig selv arbejde nok til omkring 5-6 timer om ugen. Så måske er det denne idé som jeg vil gå efter...

Tilmeldt 23. Nov 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lasse.

jeg kan godt se alle de faldgruber som der er kommenteret på i svar på dit indlæg og jeg er enig en stor del af vejen.

Når det så er sagt, må jeg også sige at al frygt dræber initiativ så bare kom igang. Hvis du kan give din chef en ide om at han kan spare penge og samtidig have din ekspertise ved hånden så skulle det kunne lade sig gøre. I kunne måske lave en prøveordning på seks måneder. Du skal dog nok ikke regne med at kunne få den samme løn som nu men han sparer dog de sociale omkostninger.

Jo flere personer du spørger jo flere meninger vil du få. Bare kom igang og tro på dit projekt og dig selv ikke mindst MEN husk at salg er altafgørende ellers er din ide "død" på meget kort tid.

God fornøjelse

Tilmeldt 16. Apr 11
Indlæg ialt: 138
Skrevet kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Den smarte måde er gøre det på er ved at begynde at skabe din profil, lave dit web-site, begynde at få de første kunder MENS du har dit arbejde. Gør det til dit fritidsprojekt. 

Når du har fået lidt omsætning og gjort dig nogle erfaringer, så har du meget bedre basis for at træffe de rigtige beslutninger.

 

Tilmeldt 4. May 11
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 12:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror at jeg vil starte som "umulius" foreslår. Tror at jeg vil starte op som et fritidsprojekt, for lige nu føler jeg en for stor risiko for at starte helt for bunden med begrundelsen af miste mit nuværende job.

Måske jeg vil tage en samtale med min chef omkring fremtiden for mig, da jeg når sagtens kan lufte at jeg jo ikke bliver her for evigt, da jeg jo skal prøve noget nyt, hvilket han nok godt ved. Så kan det give ham lidt at tænke over :)

Nu er mit store spørgsmål så om jeg bør invige ham i mit projekt om at starte op i fritiden eller holde min mund? Der står intet i min kontrakt om det, men der er jo en risiko for at det bliver opdaget og at jeg så miste rmit job der? Google findes jo...

Tilmeldt 16. Apr 11
Indlæg ialt: 138
Skrevet kl. 13:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du ønsker at inddrage din chef, så synes jeg, at du bør gøre dig nogle tanker først:

  • Hvad med at lave et underfirma til det nuværende firma, hvor du har lavere fast løn, men ejer måske halvdelen af virksomheden?
  • Er det realitisk at lave et firma og få dit nuværende firma som kunde? (er sandsynligheden på din side?)
  • Hvis der ikke er nok kunder i den nuværende konstellation i dit firma - hvad gør I så forkert og hvad skal der til, for at få flere kunder?
  • Skal konceptet ændres for dit nuværende firma? Måske hvis du ændrer det du laver, så kan du se om dine idéer kan bære som selvstændig?
  • Har du afdækket markedet og set, hvor der måske er et behov, som du kan dække?
  • Hvad er du selv bedst til? Måske vil en klar profil om kun grafisk design være bedre end at kunne det hele? Måske er det netop helheden der gør, at I vil kunne tiltrække flere kunder? Er I for brede i Jeres segmentering eller er I ikke brede nok?

Der er en lang række spørgmsål, som jeg synes du som minimum bør summe lidt over afhængigt af, om du ønsker at tage springet og blive fuldt ud selvstændig eller du måske kan få en mere blid overgang i form af at bibeholde dit firma som kunde eller oprette et firma med dem...

Held og lykke :)

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)