Generelt synes jeg det er helt fint at sælgere ringer for at fortælle om deres produkt. Hvis de ringer med et produkt som det er overvejende sandsynligt at jeg som vinhandler KAN finde interessant (fragt fra udlandet, emballage, you name it) tager vi en sludder om det. Det er som regel de samme sælgere, der har gjort deres forarbejde godt, som tager afvisningen pænt, og måske selv kan se at jeg i forvejen har en bedre aftale på området. Problemet er derimod når Telias sælgere efter TRE gange at have fået at vide, at jeg ikke er interesseret ringer igen. Så bliver jeg trodsig, og sidste gang de ringede (altså fjerde gang) havde jeg god tid. Jeg lyttede interesseret i 10 minutter, hvorefter han blev bedt om lige at vente et øjeblik. Telefonen blev lagt på bordet, og han lagde selv på efter 10 minutter. Det er ikke pænt, men hvis de insisterer på at opføre sig uforskammet, må de rammes på pengepungen indtil de ændrer praksis. Generelt ville jeg aldrig købe noget af en person, der virker pågående og således ikke tillidsvækkende - og jeg ville ikke forvente andet af mine potentielle kunder. |
Jeg blev faktisk ringet op af den første telefonsælger igår efter at have været selvstændig i 3 måneder!
Det var en af de "berygtede" Telia-sælgere, der mente han helt klart kunne spare mig for en masse penge. Sagde dog at det tvivlede jeg på at han kunne. Han lagde en kort bemærkning om at han havde fået mig ned på hele 99kr/mnd!!
Det var dog stadig ikke billigere end det jeg har, så jeg blev ønsket en god påske, og vores veje skiltes herfra :-)