Jeg synes, at Rasmus Lindgren siger det utroligt godt, og jeg er enig. Luk øjnene og spring ud - så må du bare improvisere, indtil du har lært at svømme... I naturen falder fugleunger ud af reden og får travlt med at baske løs, indtil de finder den vinkel, som får vingerne til at holde dem flyvende. Som jeg læser Rasmus Lindgrens indlæg, så er han et godt eksempel på en ild-sjæl: Stoler på sin intuition og er optimist fra naturens side. Som jeg læser din overskrift, "er jeg overhovedet god nok", så tilhører du den mere jordnære type, som snurrer rundt om dig selv 4 gange, inden du træffer en beslutning. Det er typisk analytikerne, perfektionisterne og planlæggerne ( - og melankolikerne, hvis man følger de 4 elementer). Rasmus har ret i, at man ikke kan planlægge sig ud af det. Jeg ser sådan på det, at der er en personlig og en fagteknisk side. Den tekniske side (fx økonomisk styring, logistik og produktudvikling) skal du bruge til at få maskineriet til at spinde gnidningsløst. Den personlige side er mindst lige så vigtig, for det er den, der skal få dig ud af starthullerne. Hvis du ikke havde den personlige tvivl, om du nu er god nok, så var du forlængst startet. Ergo ville jeg kigge på det personlige, førend du kaster dig ud i iværksætterkurser - med mindre du finder et kursus, som fokuserer mere på det personlige end på det tekniske. Hvis du var en ild-sjæl, ville du ikke bekymre dig om, hvorvidt markedet var mættet. Nej, du ville sige: - Jeg vil bygge en webshop, og så må jeg ud med albuerne og skubbe lidt her og der, så der osse bliver plads til mig mellem alle de andre. Summa Summarum: Kig på dig selv og få udviklet ild-sjælen i dig. Selvfølgelig har du den, men det er ikke naturligt for dig at bruge den side. Hold fast i ideen med webshoppen, for det er den, der inspirerer og motiverer dig til at blive ved. Kort sagt, det er den, der er ilden i dig lige nu. Håber, det giver mening. (jeg ved godt, at tråden allerede er lidt gammel, men jeg faldt lige over overskriften, og DET emne er lige mig...) |
Nu kan diverse "type-tests" bruges til flere forskellige ting.
- At lære sig selv bedre at kende og vide hvad der er ens drivkræfter - og være bevidst om i hvilken retning man ønsker at udvikle sig.
- At udvælge en gruppe mennesker med nogenlunde pt ens egenskaber så man kan målrette sit produkt til det.
- At forsøge at putte enkeltpersoner, man ikke kender, i begrænsede kasser ;-)
I øvrigt fandt jeg lige den her artikel "Mindset over Market" fra Tony Robbins. En mand, der mestrer det at tænke, analysere og handle:
http://www.tonyrobbins.com/white-paper/