Men der findes sider med informationer om risks m.v., finder dem lige og sender dig en PB.
Ja tak - meget gerne! 
Men jeg tænker også på - hvordan ved du, at det er valide oplysninger?
Når jeg skal vurdere (og jeg siger ikke jeg kender den endegyldige sandhed) en ingrediens som anses af andre for at være tvivlsom, så bruger jeg dels mine opslagsværker, min kemikers ekspertice samt gennemlæser sikkerhedsbladene fra leverandørerne.
Derudover læser jeg de videnskabelige studier som ligger til grund for ingrediensen, samt resultaterne heraf. Et udemærket eksempel på information om en ingrediens og mulig forvirring for ikke sagkyndige ses ved at læse disse 2 datablada for Triethanolamine
http://msdssearch.dow.com/PublishedLiteratureDOWCOM/dh_0436/0901b80380436abe.pdf?filepath=productsafety/pdfs/noreg/233-00267.pdf&fromPage=GetDoc
http://www.ofite.com/msds/205-55.pdf
Den øverste er i sin rene form og den anden som en 10% opløsning. Den øverste er veldokumenteret og henviser (ses nederst i dokumentet) til egne undersøgelser og en hel del litteratur fra andre anerkendte forskere/kemikere. Risiciene ved anvendelse af produktet i disse 2 former er angivet som det skal ved alle typer råvarer, men det er ikke beskrevet hvis anvendelsen bruges ved f.eks. 1% opløsning/koncentration i produktet, da der ikke er lavet undersøgelser af dette. Dette er noget man "formoder" at finde sikkert, og ofte efter der er foretaget dyreforsøg.
Det er der så forskere der uafhænigt gør af forskellige årsager og derfor fremkommer der til tider grumme sandheder om ting vi troede var ok, for vi har ikke evidens for andet.
Tag nu f.eks. forbrugerkemi.dk - de fleste forbrugere vil vel tage det de skriver for gode varer. Hvad er det der gør, at du finder dem grinagtige?
Grunden til jeg finder det uanvendeligt et, at dem der har lavet den tjeneste lancerer det inden det er færdigt (fremgår af siden) og mange gange er der ikke taget højde for de seneste forskningsresultater da det ikke sådan uden lige er muligt at få EU til at vågne, selvom de er på vej.
Du skal jo vide at EU indtil for ganske nyeligt IKKE havde nogen der tjekkede om de oplysninger der gives i databladende er sande! Sikkerheden var alene baseret på patenthavernes egne informationer og deres evne til at lobbiere sig til en godkendelse. EU er i det henseende ligeså uvidende og latterligt, men dog på vej med nogle stramninger.
Oplysningerne i sådan en halvfærdig amatøragtig opslagsdatabse for private forbrugere er mere vildledende end vejledende.
Og tag et eksempel som parabener:
Jeg kan finde 100 forskellige sider, der alle mener, at parabener er det værste i menneskets historie, og man kan lige så godt skære sin halspulsåre over, som at bruge produkter med parabener.
Men jeg kan også finde 100 andre sider der mener, at problematikken omkring parabener er fuldstændig overvurderet - specielt fordi indholdet og koncentrationen af parabener i f.eks. P-piller og medicin er tusind gange større end i cremer - plus, at ved P-piller og medicin, der går parabenerne direkte i blodet - det gør de ikke ved cremer og shampoo.
OG - så kan jeg finde yderligere 100 andre sider, der differentierer mellem parabenerne - og siger, at methylparaben og ethylparaben er helt i orden - men butyl- og propylparaben er problematiske.
OG - så kan finde andre sider, der siger, at det er korrekt at man kan bevise hormonforstyrrende stoffer i parabener, men problemet er bare, at de kun bliver testet på celler - og en sådan test kan man ikke bruge til at vurdere, hvordan parabener reagerer i en kompleks menneskekrop.
Og - jeg kan finde flere afarter af paraben-problematikken.
Netop hele parabene problematikken er et glimrende eksempel på misforståelser, lobbyisme, manglende evidens m.v. Jeg var til et møde mellem interessegrupper, ministerie og brancheforening netop omkring parabener, og det var rent cirkus hehe
Det er der påvist er, at der blandt nogle parabener er en krydsreaktion. Lad os sige vi har parabene A og parabene B i et produkt. Hver for sig anses de for at være harmløse ud fra databladene, men forskere har så konstateret at blandingen af parabene A og parabene B har medført en reaktion grundet denne krydsning og det er der INGEN der har vist eller taget højde for, hvorfor forskningsresultaterne og formodningerne om den dårlige effekt (bemærk jeg skriver formodninger) kommer forbrugerne tilgode, hvilket jeg finder helt i orden.
Nogle parabener er således konstateret uskadelige og anvendes i høj grad i fødevareindustrien, hvorfor vi alle stort set hver dag indtager parabener. Men eller forbyde og være sikker end at håbe på at det går godt fordi en eller anden tilfældig virksomhed selv har fremlagt sin egen vurdering af sit eget patent.
Hvordan finder du ud af, hvem der har de mest reelle testmetoder, og hvem man skal stole på?
Det jeg synes man skal stole på er, at hvis ikke ingrediensen er nødvendig, så er der ingen grund til at den skal være der.
Derudover må man forholde sig til litteraturen og de faktuelle forskningsresultater og så tage den derfra.
Som sælger af en vare kan man ikke altid have al den viden, og med rette kan det ikke forventes man har det, med mindre man begynder at postulere ting som er direkte i modstrid med sandheden, Som Forever Living Products f.eks. der hævder at ingen ingredienser i deres produkter er testet på dyr, det er jo en direkte løgn. Og så kan man med rette spørge:
Hvad mere lyver Forever Living Products omkring?