Nå, den udviklede sig da i interessant retning denne diskussion. Tak for input til mit indledende spørgsmål.
Der er nogle der sætter lighedstegn imellem et brands styrke og dets genkendelighed - det er én måde at gøre det på. Selv mener jeg, at de to ting er vidt forskellige. Var genkendelighedsfaktoren bestemmende for hvor stært et brand er, så må nazisterne have det stærkeste brand i verden, for det er de færreste her på jorden der ikke kender deres svastika-emblem. Det vil jeg så ikke mene de har.
Når man måler et brands styrke, mener jeg, at man må gøre det ud fra hvor godt brandet holder på sine kunder. Hvis du har et brand, der er så stærkt, at dine kunder ikke kunne drømme om at handle andre steder, når først de har handlet med dig, så mener jeg at du ligger i toppen. Det er der jeg mener at sportsklubber skiller sig ud fra de store virksomheder i øvrigt (verdens største sportsklubber er nu også, endog meget store virksomheder - keep in mind!).
Selvfølgelig findes der medløbere, men jeg vil stadig mene, at kerne af Barcelona-fans har en loyalitet overfor klubbens brand, som ikke finder sit lige udenfor sportsverdenen. Apple har helt sikkert også loyale kunder, men hvis de begynder at sende decideret dårlige produkter på markedet, så forsvinder kunderne ganske givet hurtigt ud ad bagdøren alligevel. Hvis Barcelona spiller en skidt sæson, så fylder de stadig deres stadion hver gang de spiller på hjemmebane.
Den følelsesmæssige forbindelse til sportsklubber over hele verden, er der i mine øjne ingen der kan konkurrere med. Jeg ELSKER Coca Cola, men jeg køber alligvel en Pepsi indimellem. Jeg kan godt lide smagen af CC, men jeg nærer ingen følelser for brandet, så jeg får det ikke skidt med at handle hos konkurrenten.
Til gengæld holder jeg i fodboldens verden med AC Milan. Det gør jeg altid! ALTID! Jeg kunne aldrig drømme om en enkelt søndag pludselig at holde med et andet hold, fordi det nu lige er dem de viser i TV. Min klub er min klub - sådan er det, og sådan er det for rigtig mange millioner af fans verden over.
Og rent forretningsmæssigt, så har de største fodboldklubber også en værdi langt udover den umiddelbare. I kraft af at Barcelona, Real Madrid, Manchester United m.fl. ER så store brands som de er, er fodbold blevet en endnu mere lukrativ forretning. Den fineste europæiske klubturnering, Champions League, er langt hen ad vejen båret oppe af de helt store klubber - det er dem folk vil se. Det har den heldige sideeffekt, at de lidt mindre klubber der kvalificerer sig til turneringen også har mulighed for at tjene penge.
Altså, var de største brands i fodbold ikke så store som de nu engang er, så var der slet ikke de penge i sporten som der er den dag i dag. De helt store klubbers superbrands afleder altså indtægter til de mindre klubber; deres succes avler økonomisk vækst hos konkurrenterne. Det er ret unikt i sportsverdenen, og det sætter snakken om de enkelte brands værdi lidt i relief synes jeg.
Nå, endnu engang tak for input - ville lige give mit eget besyv med her til slut, nu hvor jeg fik startet debatten.
Fortsat super dag til jer alle derude! :-)
Mvh
Peter