Bliv gratis medlem
|
Det hele starter pludselig efter en tid, hvor jeg selv sad i bestyrelsen. Jeg var visionær og meget anerkendende overfor folks problemstillinger og manglende forståelse for bureaukrati. Mine bestyrelseskolleger afslutter bestyrelsesperioden med at spørge mig, om jeg har tænkt mig at stille op igen, for så vil de bestemt ikke også gøre det. I ejerforeningen er det meget småt med engagement, så jeg beslutter mig til at springe fra, idet vi ellers risikerer at stå uden bestyrelse. Jeg mistænker den siddende bestyrelse for at føle sig truet af min åbne facon, hvor jeg forsøger at undgå at banke folk i hovedet med regler og retningslinier, men i stedet vil give folk gulerødder for at deltage socialt og aktivt i foreningens vedligeholdelse. Det var så forhistorien. Jeg erhverver mig mit forretningslokale i 2003 og det kræver en ordentlig omgang. Nyt gulv, slibe og tapetsere vægge, opsætte hylder, etc. Pludselig ligger der et brev fra administrationen om, at jeg larmer for meget og udenfor de anerkendte tidspunkter. På intet tidspunkt har der været nogen henne og fortælle mig, at det er et problem, hvorfor jeg står med en tom fornemmelse i maven. Er folk virkelig så konfliktsky? Senere skal jeg privat have fikset gulvet efter nogle uheld med en tissende kat. Dette er naturligvis også foranlediget af et brev fra administrationen og uden personlige henvendelser. Nå.. Jeg lægger nyt gulv, og er nødsaget til at skifte dørtrin. Jeg køber et dørtrin, som jeg finder pænt, men får et brev mere fra administrationen om at dørtrinnet skal have samme grå farve som de andre i opgangen. Jeg undersøger vedtægterne og finder kun angivet væggenes og dørenes farver. Jeg reagerer (måske lidt voldsomt) ved at fortælle dem, at det skal de ikke blande sig i. Til førstkommende arbejdsdag opdager jeg til min overraskelse et bestyrelsesmedlem, som er igang med at male mit dørtrin! Mit firma lejer en parkeringsplads i ejerforeningen og efter utallige forsøg på at få folk til at undlade at parkere foran denne plads, som førhen kun blev brugt til skrammel og affald, så begynder jeg at benytte pladsen. Før jul begynder jeg en oprydning i firmaet - nye maskiner skal ind, gamle skal ud, og herunder kontorinventar, pap og andet bliver stillet hhv. i kælderen og på parkeringspladsen, således at det kan komme med den næste storskraldsbil. Jeg ser, at andre ejere også har sat diverse møbler og affald fra sig på samme sted, og det har endda stået der meget længe, så jeg tænker at det vel ikke kan være et problem at jeg også gør det i en måneds tid. Omstrukturering gøres jo ikke fra dag til dag. Pludselig ligger der endnu et brev fra administrationen, som truer med at ekskludere mig fra ejerforeningen, hvis jeg fortsætter med at svine på den måde. Jeg tænker "WTF???" og spørger min nabo (som også har ting stående) om vedkommende også har fået et brev. Det har de ikke. Jeg begynder efterhånden at opfatte dette som chikane - især fordi det er målrettet mig og ikke andre, der gør det samme. Jeg mistænker at der er nogen i bestyrelsen, som er misundelig, fordi det er lykkedes mig at komme ud af et lønjob og ind i selvstændigt erhverv. Det er naturligvis kun gisninger. Nu er mit spørgsmål til Jer, kære kyndige debattører: Er der lov mod chikane? Kan jeg politianmelde bestyrelsen for denne opførsel? Vh Peter |
Personligt ville jeg kontakte den bedste advokat jeg kunne finde, og spørge vedkommende til råds om mine muligheder. Ville der være bare den mindste chance for at vinde en retsag, ville jeg sagsøge bestyrelsen langt ned i *BIP*. Jeg bliver edderspændt ond over sådanne mennesker!
Jeg kender ikke politiet hvor du bor, men i Hillerød er de ualmindelige sløve, så dem ville jeg ikke sætte den store lid til.
Opret bruger