§ 12.  
  
 Regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet, jf. dog stk. 2-5.  
  
  
 Stk. 2.  
  
 Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned kan opbevares i  
 udlandet,  
 hvis den bogføringspligtige  
  
 1)  
 	  
 sørger for at  
 opbevare materialet i overensstemmelse med denne lov,  
  
 2)  
 	  
 til enhver tid kan  
 fremskaffe materialet og  
  
 3)  
 	  
 opbevarer eventuelle  
 beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder  
 m.v. i Danmark, således at offentlige myndigheder til enhver tid er i stand  
 til  
 at skaffe sig adgang til materialet, jf. § 15.  
  
  
 Stk. 3.  
  
 Interne og  
 eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan  
 opbevares  
 i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt  
 regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan  
 under  
 de samme betingelser opbevares i det pågældende udland for indeværende og de  
 foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3. finder  
 tilsvarende  
 anvendelse.  
  
  
 Stk. 4.  
  
 Erhvervs-  
 og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde efter forudgående ansøgning  
 tillade, at bestemmelserne i stk. 1-3 helt eller delvis fraviges.  
  
  
 Stk. 5.  
  
 Uanset stk. 1-4  
 kan Erhvervs- og Selskabstyrelsen fastsætte regler om, at regnskabsmaterialet  
 uden forudgående ansøgning kan opbevares i udlandet.  
  
  
 Stk. 6.  
  
 Afgørelser  
 truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af stk. 4 kan  
 indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er  
 meddelt  
 den pågældende.