Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Har behov for et par juridiske bemærkninger..

Side 4 ud af 4 (34 indlæg)
Tilmeldt 1. Nov 10
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej AnetteD

Der er intet ulovligt i, at de to ejere kautionerer for deres selskabs gæld. Sådanne kautioner vil heller ikke være omstødelige i tilfælde af selskabets konkurs, men vil muligvis være omstødelige i tilfælde af ejernes personlige konkurs - det sidste har givet anledning til lidt forvirring ovenfor i tråden.

Jeg deler heller ikke bekymringen om, at ejernes personlige kautioner vil få banken til at opsige selskabets kredit. Det er iøvrigt heller ikke noget, som jeg synes, at du skal bekymre dig om - i denne situation er hver kreditor sig selv nærmest.

Så jeg synes bestemt, at personlige kautioner fra ejerne vil være en god løsning for dig. Det er iøvrigt også en ret almindelig løsning. Det ville selvfølgelig være bedre for dig, hvis ejerne også kunne stille et godt pant, men jeg har forstået, at du ikke ønsker at gå denne vej.

I så fald vil jeg anbefale, at selskabet underskriver et gældsbrev, hvor selskabet anerkender dets gæld til dig. Det er vigtigt, at gældsbrevet udtrykkeligt bestemmer, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse (dvs. at du kan gå direkte i fogedretten uden først at skulle anlægge en retssag mod selskabet). Det er endvidere vigtigt, at de to ejeres kautioner fremgår af gældsbrevet fra selskabet. Kautionerne bør være "selvskyldnerkautioner" (ellers vil du skulle vente lang til på at få dine penge) og kautionerne bør være "solidariske" (dvs. at du kan forlange pengene hos den ejer, der kan betale, og så må de selv fordele tabet indbyrdes).

Der er tale om et relativt simpelt dokument, men som det fremgår af mine kommentarer i ovenstående afsnit, skal forfatteren holde tungen lige i munden, da resultatet ellers kan blive markant anderledes.

Jeg anbefaler derfor, at du får en advokat til at hjælpe dig med at udarbejde gældsbrevet. Jeg ved ikke, hvor stor gælden er, så jeg ved ikke, om det kan betale sig. Start altid med at skrive en e-mail til advokaten, hvor du - relativt præcist og fyldestgørende - beskriver sagen (som du gjorde i starten af denne tråd) og beder om et overslag før arbejdet påbegyndes. Du skal forvente et overslag i størrelsesordenen 3.000 til 5.000 plus moms.

Fra Viborg
Tilmeldt 28. Nov 08
Indlæg ialt: 279
Fra  Kidzshop.dk (MyAgenzy A/S) Skrevet kl. 11:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael;

tak for dit svar :)

"...ikke enig i de forslåede løsninger"  - hvilke alternative løsninger kan der være? 

Fra Viborg
Tilmeldt 28. Nov 08
Indlæg ialt: 279
Fra  Kidzshop.dk (MyAgenzy A/S) Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Fair Advokat,

Mange tak for dit svar :) Jeg må prøve at finde en advokat som kan udføre arbejdet så godt som du har forklaret det.

Mvh Annette

Fra Viborg
Tilmeldt 28. Nov 08
Indlæg ialt: 279
Fra  Kidzshop.dk (MyAgenzy A/S) Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil lige slutte denne tråd af med at takke jer alle med jeres gode råd og vinkler til sagen. Min kunde har indgået et frivilligt forlig med mig, som jeg håber kan løse problemet.

Realistisk tror jeg ikke denne sag får en lykkelig afslutning.

Side 4 ud af 4 (34 indlæg)