Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Leder efter idiotsikkert regnskabssystem

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)
Fra København N
Tilmeldt 6. Oct 10
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 23:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik

Tak for dit brugbare svar. Er det lettere eco, frem for Summa, når man har en webshop? Min virksomhed er nemlig kun webbaseret og har også en webshop.

vh

Maria

Fra Aalborg
Tilmeldt 21. Feb 07
Indlæg ialt: 457
Skrevet kl. 00:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej igen  Maria

Det første spørgsmål  som du  skal  gøre op med er

Lave det  selv  contra  outsourcing  til  en revisor  eller  bogføringsbureau.

Hvis du  laver  det  selv  får  du en  daglig "kontakt med din økonomi"  mens  outsourcing-modellen,  der  er  du  lidt på afstand  af  informationen.  Du skal  nok  lige  være  opmærksom  på  at i den  sidste model  skal du  altså stadig  præstere noget  arbejde  med  at  holde  styr  på  bilag og lægge  tilrette  for den  eksterne part. Herunder  vurdere  det  du  får  tilbage   2 - 4  -  6  eller 12 gange  om året  afhængig  af  periodiciteten.

Hvis  du  vil  holde  det  hjemme  så  du  selv laver  bogføringen -  så er  der igen  forskellige modeller.  Enten  et program  på  din  pc  (f.eks. SummaSummarum),  Aesiras  eller C5   .....  eller  et  online program  som   Economics  eller Aesiras i  en webbaseret udgave.

Programmerne  har  vidt forskellige  betalingsmodeller  ....  Eengangspris  een gang  for alle  ..  en licenspris hér og nu  og  så  et årligt  opdateringsfee   .... over til  en betaling pr. måned; hvor du  lejer  programmet  pr. måned.

Du skal  forlange  at programmerne  skal  være  tilgængelige  i  en  prøveversion  med  FULD funktionalitet  i  en  rimelig tidsperiode.....   så  er  det  ellers  op til dig  i  den  periode  indtil  nytåret   at  finde   den platform,  som  du  vil  føle  dig  bedst  tilpas  med    i   mixet  mellem  den  energi  du  skal  udfolde;  den  økonomi du  betale  for  det her;  og  den  informationsværdi  du  får  ud af  anstrengelserne

held  og  lykke  med  din  jagt

Otto B  Petersen

Fra Albertslund
Tilmeldt 17. Jan 06
Indlæg ialt: 633
Fra  AgerCon Skrevet kl. 00:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Som der også tidligere er angivet, så kan et regnskabssystem ikke være idiotsikkert, da man blandt andet selv skal have styr på debet og kredit samt mange andre ting.

Bogføre selv eller have en bogholder
Hvis du ikke har haft bogføring i forbindelse med undervisning i erhvervsøkonomi, hvor du taster bilag ind i en kassekladde, så er der noget helt nyt, du skal lære dig. Eller lægge det ud til en ekstern bogholder.

I den forbindelse vil jeg anbefale at benytte online-regnskabssystemer, så både du og din bogholder, kan benytte samme system. Bogholderen kan håndtere bilagene i kassekladden, og du kan selv stå for salg (maile tilbud, ordrebekræftelser, følgesedler, fakturaer og kreditnotaer direkte fra systemet som PDF-filer).

På den måde kan du selv følge med i økonomien i virksomheden selvom bogholderen ikke er fysisk tilstede hos dig - bilagene kan indscannes og sendes eller lægges op i system, så bogholderen har adgang til dem.

Webshop
Webshop og økonomisystem kan udveksle data på flere måder.

Nogle gør det via en webtjeneste, hvor webshoppen kontakter økonomisystemet, så data hele tiden er opdaterede, men kan være langsomt.

Andre er direkte integrede, hvor webshop og økonomisystem ligger på samme server eller på anden måde er tætforbundne. Her er data ligeledes opdaterede i begge systemer, men er oftest væsentlig hurtigere end webtjenesten.

I nogle webshop-løsninger er det muligt at hente kommaseparerede filer (CSV-filer), som kan indlæses i økonomisystemet. Dette kræver så en mindre manuel behandling. En enkelt og effektiv metode, som dog ikke kan give direkte lagerstatus på webshoppen.

Andre igen modtager man en mail ved hver ordre, som så enten skal indtastes i økonomisystemet eller i visse tilfælde kopiere hele mailen ind i et felt, hvor ordren så lægges ind i systemet. Sidst nævnte er også en hurtig og enkelt metode ved webshop med få handler.

Hvilken webshop du har, kan have stor betydning for, hvilke muligheder du har for udveksling af data samt hvilke økonomisystemer, som understøtter det bedst. SALDI kunne måske være en af dem.

Du er velkommen til at ringe til mig på 31 66 98 60 eller spørge her i tråde, hvor jeg så vil svare.

Med venlig hilsen
Claus Agerskov

Fra Odense
Tilmeldt 4. Oct 06
Indlæg ialt: 664
Fra  Tele Call - enkle telefoner og struktur til ældre og handicappede Skrevet kl. 07:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Maria Kohinoor Larsen:

Hej Henrik

Tak for dit brugbare svar. Er det lettere eco, frem for Summa, når man har en webshop? Min virksomhed er nemlig kun webbaseret og har også en webshop.

vh

Maria

Hej Maria

Jeg vil anbefale at du kontakter leverandøren af din webshop og spørger om de har integration med et regnskavssystem.
Hvis de har en inegration, ville jeg afprøve det pågældende regnskavssystem og evt. spørge andre om deres erfaringer her på amino.

Hvis shoppen ikke har integration med en webshop, kan du spørge din webshop leverandør hvad det koster at få lavet en integration og holde det op mod den sparede til som du vil opnå.

Jeg kan se din hjemmeside cuvi.dk ikke har noget indhold, så hvis du endnu ikke har valgt leverandør af webshop, så lad integration med regnskabssystem være en vigtig parameter for dit valg. Som udgangspunkt er integrationer dyre og hvis du er første kunde til integrationen vil du være testpilot. Så er det meget bedre med en afprøvet integration.

Jeg er faktisk ret glad for summa fordi jeg kender det og det er hurtigt at få overblik bla med søjler over årets salg, med en søjle for hver måned. Men der er for mig ingen vej uden om e-conomic fordi jeg kan sparer tid ved integrationen

vh
Henrik

Fra København N
Tilmeldt 6. Oct 10
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 23:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for de gode og fyldestgørende svar. Jeg tager rådene med mig.

vh

Maria

Fra København N
Tilmeldt 6. Oct 10
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 23:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus

Mange tak for dit svar. Det er yderst brugbart, og jeg tror, at jeg skal satse på at gøre det så enkelt som muligt, kan jeg høre, og jeg skal nok helst, hvis der er råd, få det integreret med shoppen, så der er så lidt manuelt som muligt, og derved også mindst risiko for fejl.

Jeg tænker videre og undersøger alle muligheder.

vh

Maria

Fra København N
Tilmeldt 6. Oct 10
Indlæg ialt: 40
Skrevet kl. 00:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik

Tak for rådet. Jeg har mere eller mindre en site-leverandør, og tror jeg tager en snak med dem, inden jeg går videre med valget af system. Alt andet vil nok være katastrofalt. Mit projekt kunne jo gå hen og blive en succesSmile, og da jeg sidder alene med det hele, skal jeg nok passe på, at det hele ender i købmandsregning og kassekladder. 

vh

Maria  

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)