Det sender et signal !

Sameh Niazy:

Bogstaveligt talt livsvarigt faengsel, uden mulighed for loesladelse.

Så nærmer vi os hinanden, det jeg så siger der sker jo ingenting i nærhende af dette idag ... jo hvis du slår politi betjente ihjel.

/allan

Sameh Niazy:

Igen, livsvarigt faengsel, uden mulighed for loesladelse. Simpelt nok.

Her er vi ret enige så, phew jeg må også heller kommer videre, men tak for en god diskussion ;)

/allan

Og bortset fra det saa mener jeg at fanger skal goere samfundsnytte i faengslet. De skal arbejde hvis de kan og leve et humant liv under beskyttede forhold. -Saa kan jeg have det rart ude i den frie verden mens forbrydere maa finde sig til rette i en overvaaget tilvaerelse.

Derudover kan man ikke sidestille alle typer for mord. Nogle mord begaas i ekstrem vrede som f.eks. en kvinde som er blevet taesket af sin mand igennem aarevis. Skal hun sidde faengslet paa livstid for at slaa sin mand ihjel?

Min pointe er at der ikke findes nogen facitliste ud over den hoejeste moral og de hoejeste principper. Nogle mordere kan man saette fri, andre hoerer hjemme i faengslet eller institutionen indtil de stiller traeskoene.

Hehe, jeg synes godt nok den den her diskussions præges af følelsesstyring og lænestolskrigere, men interessant nok at se hvad folk mener om så det er foruroligende eller beroligende :)

Nicolaj Thomasen:

Nederst i artiklen nævnes de ting der giver dødsstraf i Saudi Arabien, bl.a. konvertering fra islam. Hvis vi havde de samme regler herhjemme, så havde jeg nok ikke meldt mig ud af Folkekirken

Hahaha !! :-)

Forkert tråd

Jeg kunne ikke være mere enig med dig Sameh, igennem alt hvad du har skrevet i denne tråd! Jeg er personligt en anelse rystet (men desværre ikke overrasket), over nogle af de holdninger der er kommet til udtryk i denne tråd. Og jeg kan aldrig lade være med at undre mig over, om ønsket om dødsstraf i mennesker, ikke blot er et udtryk for magtesløshed og frustration, over ikke at vide hvordan man skal håndtere eller forholde sig til situationen og sine følelser omkring den?

Hævn er og bliver aldrig en civiliseret løsning, og jeg tror absolut heller ikke at den nogensinde vil kunne bringe ofrene fred. Det kan retfærdighed og tilgivelse, men aldrig hævn. Hver gang bølgerne går højt omkring dødsstraf, så erindrer jeg altid et dokumentarprogram jeg så for mange år siden. En ung pige havde slået en anden ung pige ihjel. Førstnævnte sad nu på dødsgangen og afventede sit endeligt, og i løbet af programmet, mødtes mødrene til de to piger for første gang. Moderen til den myrdede pige sagde iskoldt til den anden: "Jeg glæder mig til de steger din datter!".

Jeg har fuld forståelse for den enorme sorg hun som mor må sidde med, men hvilket menneske gør det hende til, at hun inderligt ønsker for et andet menneske, at dette må opleve selv samme sorg og smerte som hun selv? Bliver hun nogensinde lykkelig og finder fred? Jeg tillader mig at tvivle.

Mange vil påpege at jeg ikke har noget som helst grundlag for at udtale mig om, hvordan man vil føle i en sådan situation, når man ikke selv har stået i den. Og det er helt korrekt på sin vis, jeg har heldigvis aldrig oplevet at måtte miste en jeg holdt af på den facon, så jeg kan ikke vide hvordan hun måtte føle. Men jeg har personligt været udsat for voldtægt (hvilket jo også er et stort emne i denne tråd), ikke én men flere gange. Og jeg kan, hånden på hjertet, sige at jeg aldrig har ønsket dem noget ondt. Der har været perioder tidligere i mit liv, hvor jeg havde ondt af mig selv over det, men ikke engang det har jeg længere.

Ville jeg ønske at disse mænd skulle miste hovedet (eller for den sags skyld en anden kropsdel, der ligeledes blev foreslået tidligere i tråden)? Nej, aldrig. Det ville ikke tjene noget formål og da mindst af alt for mig. Den eneste måde jeg har kunnet finde fred omkring det, har været ved at tilgive dem. Ikke for deres skyld vel at mærke, men for min egen.

Jeg er såmænd helt enig i, at vi herhjemme har alt for lave strafferammer, og jeg støttede personligt gerne en udvidelse af disse. Jeg så det dog meget gerne i form af kombineret frihedsberøvelse og behandlingsdomme, samt langt bedre tiltag indenfor rehabilitering inden udslusning i samfundet, for de man vurderede ville kunne vende tilbage. Ved meget voldsomme eller gentagne forbrydelser, støttede jeg også gerne livstid i ordets bogstaveligste forstand og ikke som man ser det eksekveret i dag. Og så mener jeg, som Sameh, at de indsatte bør gøre optimal samfundsnytte under afsoning, så de ikke "blot" bliver en udgift.

Men mord er og bliver mord, uanset hvor "pænt" du pakker det ind og gemmer dig bag lovgivningen, og mord er og bliver barbarisk!

Som en stor mand engang sagde: "An eye for an eye, makes the whole world blind!" Og jeg kunne ikke være mere enig. Man er nødt til selv at hæve sig over de gerninger man fordømmer.

~ Amaris