Hvilken bonusplan er bedst?

Korntved:

og så en KOMPENSATION som giver mening i forhold til produkter

Hej Lilian

Det er da rart at høre fra dig igen.

Jeg mener godt, at man kan skille produkter/ydelser fra kompensationplanen. Det er efter min mening to vidt forskellige kategorier. Mit spørgsmål drejede sig udelukkende om planen. Jeg tænkte mere i retning af arbejdsindsats kontra godtgørelsen. Jeg tænkte mere på, om man ved hjælp af en given downlinekonstruktion med en given personomsætning kunne komme frem til, hvilken form for kompensationsplanen var mere "givtig".

Dbh

Michael

Lasse Burholt:

Det vil altid være et spørgsmål om temperament - ift. til hvilkent type bonusopbygning man bedst kan lide - eller bedste kan lide at arbejde med.

Enig.

Lasse Burholt:

Personligt er jeg Uni-Level tilhænger, da den altid er den mest "retfærdige" - omvendt er jeg stødt på en interessant plan som kombinere uni-level med det "illusionistiske" aspekt i binære planer.

Uni-level planen er nok den simpleste af dem alle. Den har jo den fordel at den er let at forklare og forstå og pga. dens uinskrænkede antal af personer i første niveau byder den på muligheden for en bred strukturopbygningen. Det at man ligger hele den samlede gruppes  omsætning som grundlag, gør det nemmere at "ranke" sig. Dog bliver man (som regel) afskåren fra den dybdegående bonus, da indkomstpotentialet bliver begrænset der.

Derfor er jeg personlig til hybridplaner,som er en kombination af fordelene fra uni-level planer, stairstep-breakaway planen og planen med generationsbonus). Den er samlet set lidt sværer at forklare som helhed, men dens store force er den ultimative dybdebonus .

Dbh.

Michael

Michael Dullweber:

Uni-level planen er nok den simpleste af dem alle. Den har jo den fordel at den er let at forklare og forstå og pga. dens uinskrænkede antal af personer i første niveau byder den på muligheden for en bred strukturopbygningen.

Når jeg finder uni-level planer tiltalende skyldes det ikke "uinskrænkede muligheder for at bygge i bredden", da det så absolut ikke nødvendigvis er nogen smart strategi - der skal man kigger på kvalifikationskravene som helhed - så aldrig bygge bredere end rank-advancement foreskriver. Forklaring følger.

Nu har jeg jo en fortid i et selskab med den mest gennemskuelig og "letteste" plan jeg endnu har set - kun en enkelt plan matcher - men hvor sammenligningerne så alligevel ophører.

Uni-level plan med generationsbonus er så helt klart i min bog den enkeltstående bedste type bonusplan, FORUDSAT at rank-advancement er overskuelig og "simpel". Hvis eks. man skal være "Diamond" - og man behøver 3 personligt sponserede lederniveauer, så vil det være langt det smartest ikke at tænke i uni-level planen "bredde-muligheder", men udelukkende koncentrere al forretning på de 3 ben - INDTIL man når eks. Diamond - hvis nu vi forestiller os at det et af de højeste lederniveauer. Dermed kan man maximere omsætning til at rank-advance personligt sponserede distributører (og styrke deres forretning) - til fælles udbytte. Når man har generationsbonus i en unilevel plan man kan må ganske "langt ned" i sin forretning og hive %-er op.

Umiddelbart vil jeg holde mig til 3 i bredden - hvis det er 3 som er omdrejningspunktet for advancement - når der stabilitet i 3 ben, vil jeg arbejde de næste tre ben op.

Som nævnt i min første kommentar har jeg så set en bonusplan, hvor den som udgangspunkt er binær - i de klassiske to ben - MEN hvor der er koblet unilevel og generationsbonus ind i det binære - således at bonusudbetaling kører på generationer - UAFHÆNGIGT af den binære opbygning - samtidig er fokus holdt på at man i de to ben i den binære plan, identificere 3 personligt sponsere "ben", som fokuseres i retning af rank advancement. Det interessante i denne sammehæng er at man får det "illusionistiske" af at man har en stor downline, selvom en større del af omsætningen kommer fra spill-over/eller placements.

Det er nemlig så forkert at tro, at fordi man har en binærplan - og får masser af spill-over - at så laver man penge - praktisk talt uden at gøre noget. Forkert! Oftest oplever jeg i rene binære planer, at det er svært at gennemskue hvor mange procenter der rent faktisk går tilbage til netværket - og iøvrigt hvordan rank advancement egentlig hænger sammen. I den omtalt - lad os kalde den hybridplan - med binær og unilevel er det uhyre enkelt at gennemskue og forstå - NETOP fordi Uni-level tanken som udgangspunkt er utroligt simpel.

Fælles for alle planer - uanset hvilken slags man arbejder med - så skal ens personlige kvalifikationskrav er RIMELIGE - ser alt, alt, alt for ofte at kvalifikationskravene for den GENNEMSNITLIGE distributør simpelthen er horrible set ud fra tanken om at Network Marketing aldrig nogensinde har handlet om at sælge, sælge, sælge, men at bygge et netværk af forbrug.

I min terminologi - som iøvrigt er udpenslet til hudløshed her på Amino - skal kvalifikationskravet ligge på niveau i kroner som ikke ryger over 1.500 - og samtidig baseret i autoship ordninger. Alt derudover + indviklede regler om x antal kunder osv - FORGET it.

Lasse

Michael Dullweber:

Enig, men muligheden til en bredre strukturering kan muligvis være nødvendid, hvis der forefindes "produktkunder"

Det du kalder produktkunder, formoder jeg er personer, som har registreret sig med deres eget ID - og ikke nødvendigvis har intentioner om at lave forretning, men udelukkende handle til eget forbrug - eller være på fast autoship (og måske i ny og næ handle lidt mere)... i så fald vi er enige så langt, er der ingen grund til at placere dem i første niveau - det er meget smartere at placere dem "ned i forretning", ganske beholde sponsorshippet - men placere dem ned, ergo tæller deres volume i fleres forretninger; ergo tæller de ved rank advancements for flere distributører efter princippet "mange bække små".

Lasse Burholt

Lasse Burholt:

Det du kalder produktkunder, formoder jeg er personer, som har registreret sig med deres eget ID - og ikke nødvendigvis har intentioner om at lave forretning, men udelukkende handle til eget forbrug - eller være på fast autoship (og måske i ny og næ handle lidt mere)..

Det er fuldstændig korrekt Lasse, jeg kan godt se din pointe, men mine erfaringer er, at nogle af disse personer udvikler deres networkwegen på et lidt senere tidspunkt, og så bliver de lige pludselig "guld" værd i første linie.

Derfor synes jeg personlig at det er fordelagtig, ikke at være begrænset i bredeopbygningen (dermed ikke sagt, at man skal fokusere på bredebygning) og stadigvæk har alle fordele ved opbygningen i dybden.

Den "mange bækkes små" fordel vil jeg har gavn af alligevel, idet produktkunder forekommer sandsyneligvis i alle grupperinger og man i netværksbygning (heldigvis) ikke har indflydelse på opbygningen hele vejen ned, for så vil vi jo tale om hirakie.

Dbh.

Michael

Hej Anders

Det var netop de kriterier, jeg lagde til grunde for min beslutning. Selvfølgelig i kombination med en produktkæde der holder og samt nogle krav til virksomheden, som er beskrevet i en anden tråd her på amino.

Her gjorde det sig betalt at researche, havde møde med founders og backup, istedet for at lade sig "lokke" af superlative udsagnsord.

Dbh.

Michael