Beklager at måtte rette på dig kære navnebror, men der har du altså ikke ret. Du har ret i så langt som at USA har en stor portion DNS Root servere, men langt fra dem alle: http://www.root-servers.org/map/ Derudover, hvis endelig root serverne forsvandt ville det helt automatisk blive behandlet som en driftsfejl og de forskellige internet udbydere ville istedet begynde at benytte den cache de helt automatisk opbygger og vedligeholder konstant. Vi ville typisk have minimum 24 timers responstid før data begynder at blive forældet. I den tid har vi så brug for at genskabe et nyt DNS Rod net basseret på kendskabet til de enkelte landes infrastruktur, her i landet kunne TDC f.eks. løse problemet ved at trække data direkte fra DK-Hostmaster, og tilsvarende for alle andre nationaliteter ... det vil helt sikkert skabe kaos, men det ville ske på et administrativt niveau, brugerne ville ikke opdage det. En anden mulighed kunne være at USA skulle DDOS'e, forsøge at forgifte DNS eller BGP (Routingsdataserne) eller en anden form for angreb. Men den slags er vi efterhånden også ved at være vandt til og har efterhånden opbygget mekanismer til at håndtere den slags, så det der ville ske var at hele USA ville smide sig _selv_ af nettet. Og så er vi tilbage til det som jeg tror er realistisk ... Usa laver et system som kapper deres egne oversea forbindelser, dvs de får mulighed for at koble sig selv af. Vi vil køre videre herovre, og det samme vil de derovre. Dog er selv sådan et system utroligt svært at bygge ... for noget der ligner 10.000kr om måneden kan jeg leje en satelit forbindelse mellem et punkt i Europa og et punkt i USA ... men bare én af disse typer forbindelser som USA's regering ikke kender til er hele deres afkoblingsplan mislykket, og det er altså ikke urealistisk at stører virksomheder begynder at investere i den slags udstyr netop nu hvor USA begynder at true med den slags pjat her. Jeg forstår udemærket tankegangen, uvidende mennesker der ser det her store farlige internet komme og angribe USA, første reaktion er at hive stikket ud. Men det skyldes jo at de ikke selv ved hvor afhængige af skidtet de er ... det tror jeg de opdager første gang de prøvekører deres berømte knap. Jeg er ikke i tvivl om at vi herovre blot vil behandle det som en teknisk fejl og route udenomkring, kommer nok til at savne Google (som måske ikke engang går ned da de jo har datacentre herovre, men USA kan vel tvinge dem til at slukke?) og Amazon, men i det store og hele vil USA tabe på det, og vi vil blive tilskyndet at skabe et endnu bedre besked imod cyber-angreb end vi har i forvejen :o)
|
Så du dler ikke bl.a. EU's bekymring for, at USA sidder på så mange centrale dele? Det gør jeg absolut.
Men som sagt tror jeg heller ikke det er så sandsynligt, at de nogensinde får konstrueret sådan en knap, som de politikere der nok stemmer loven tror de kan få. Men det ser bare flot ud i Amerikansk politik - den stærke præsident, med den store røde knap. Det kan de godt lide, de Amerikanere :)
Men derfor er det nu alligevel interessant nok at snakke om, hvad der sker ved kortere eller længere, nationale eller globale nedbrud. Og uanset hvad årsagen måtte være.
Du, Mikkel, kender sikert godt til "Estland sagen" - hele landet blev lagt ned af "onde" kræfter (de fleste gætter på russere). For dem der ikke kender sagen er her en spændende, lidt nørded, gennemgang fra en af de eksperter der hjalp med at løse problemerne: http://video.google.com/videoplay?docid=-5362349666961901582
Det skræmmende ved den sag er, at den viste, at nogle af de stærkere "onde" kræfter på Nettet, har kræfter nok til at lægge et helt land ned. Og i lyset af hvor kraftige de første pings var, kunne disse banditter nok ligge endnu større lande ned.