Hvis du ikke får mit nyhedsbrev, så se her hvad du kunne have gået glip af :-)
Det er sikkert og vist, i dag fylder jeg 40 år.
Jeg kan allerede mærke det, jeg skulle nemlig op og "nattetisse" for første gang, så velkommen til alderdommen :-)
Det kan også bare være, at det var den Gin Tonic jeg drak sent i går aftes der skulle ud (Gin Tonic, så er man jo også gammel ikke?).
Nej spøg til side, jeg er på toppen og jeg er fuldstændig ligeglad med min alder.
Der er bare så mange der spørger om jeg ikke føler mig gammel, om jeg er klar over at jeg er halvvejs i livet osv. Så det er svært at ignorere spørgsmålet om alderdom 100 %.
Men hør nu her..
Vi bliver alle gamle en dag og det har vi vidst hele livet, så hvad er problemet?
Så længer man har fået det maksimale ud af livet og har nydt de fleste af de mange timer man har levet, så er det sgu da spild af tid, at ærgre sig over noget der kommer uanset hvad man gør, ikke sandt?
Men igen, hvorfor er der så så mange der får midtvejskriser og som stopper op og bliver deprimerede??
Det handler nok om, at alt for mange mennesker har glemt deres drømme og ignoreret at livet er det der foregår lige nu og ikke når barnet smider bleen, når man vinder i lotto, eller går på pension.
Vi spurter gennem livet og holder os travle, for ikke at reflektere over alt det vi drømte om som børn og som vi ikke har turdet, eller gidet at kæmpe for at opnå.
Så længe man er travl, så er man fri for at tage stilling og fri for tænke over hvad man vil med det ene liv man har (Det er muligt at du mener der er flere, men hvorfor tage chancen ;-)
Når man så runder et skarpt hjørne, så sker der ofte det, at folk stopper op og gør status og lige pludselig husker de drømmen om at gøre en forskel i verden, at blive rigtig god til en speciel ting, at opdage nye verdener, eller hvad nu drømmen i sin tid var.
Er afstanden fra barndommens drømme, til den virkelighed vi lever i for stor, så er der alt mulig grund til at blive ked af det. For hvad er præmien for at leve et ligegyldigt liv, hvor man ikke træder nogen over tæerne, hvor man stille indpasser sig og hvor det mest ophidsende der kan ske, er at man dør i en højresvingsulykke?
Helt rigtigt, der er ingen præmie og der er ingen ros, der er kun spild af liv!
Men op med humøret!
For som et eller andet klogt menneske engang sagde: ”I dag er den første dag i resten af dit liv” og det vidunderlige er, at vi lever i et frit land, hvor vi alle kan gøre hvad vi vil inden for lovens rammer.
Så tænk tilbage, mærk på dig selv, gør status. Hvad var drømmene, hvad var dine mål, hvad var det dit liv skulle handle om, før du blev taget af voksenpolitiet og fik job og blev et pænt og ordentligt menneske?
Som nævnt er det min fødselsdag i dag og hvis du vil give mig en gave (Jeg ved godt du intet skylder mig) så brug 10 min. i aften på at reflektere over dit liv. Hvor er du i dag og hvor vil du gerne hen?
Når det er gjort, så giv dig selv håndsslag på at dagen i dag, på min fødselsdag, er dagen hvor du starter med at leve for dig selv og ikke for alle andre. At dagen i dag, på min fødselsdag, er dagen hvor du vil starte din rejse hen mod de drømme du engang havde.
For livet starter ikke i morgen! Livet var den dag du måske spildte i går og livet er det du lever lige nu, mens du læser det jeg har skrevet til dig.
Så giv mig den gave at du lover at fyre den af og gå efter dine drømme uanset hvad de er.
Hvis du har lyst, så er du velkommen til at skrive dine mål/drømme på min Facebook Wall her:
=======> http://www.facebook.com/martinthorborg
Du kan også bare smide mig en fødselsdagshilsen, den vil jeg blive glad for.
Og husk, i dag er den første dag i resten af dit liv og har du modet, så ender det sgu med at bliver helt interessant at være dig :-)
Ha' det fantastisk !
De bedste hilsner
Martin