Jeg er enig i at folk skal tage den udfordring vi står over for alvorligt.
Men jeg er ikke enig i vejen frem.
Vi bruger rent faktisk børnepenge som et børnefødselsbefordrende værktøj.
Dette gør vi af flere årsager (som deles af en række andre vestlige lande):
1) Folk der vælger at få flere børn afgiver typisk muligheden for en karriere (Så kan du gisne om det skyldes at veluddannede får færre børn eller folk med mange børn ikke har tid til en uddannelse / karriere - Det er hønen og ægget).
2) Det er afsindigt dyrt og få børn og hvis det ikke var for ordninger som børnepenge ordningen så ville langt de fleste familier med mere end 3 børn nok ikke have råd til at få nummer 4, 5 eller 6 - ja der er rent faktisk en del familier i det her land som ikke ville have råd til nummer 3.
3) Vi har i årevis haft et fødselstag helt ned på omkring 1,6 i nogle andre vestlige lande har de været helt nede på 1,2-1,3 - dvs. for hver 2 voksne er der født 20% færrer børn i DK i en årrække - Så hvis vi "smider" en femtedel af befolkningen på en enkelt generation så kan man nok relativt hurtigt regne sig frem til effekten - selv på relativt kort tid.
Ja der er mange invandere / flygtninger som får mange børn - Øges mulighederne for integration når de nu ikke længere får råd til at sende deres børn i sportsklubber, fritidsklubber og andre foreninger?
Er det et mål i sig selv at lave så flygtninge/indvandrefjendsk lovgivning som mulig? Eller er der en eller anden dybfølt logik bag det?
Det jeg skriver om social sikkerhed forklarer jeg på side 6 i denne tråd - det handler om tryghed - er medarbejderen tryg tør han/hun kaste sig ud i et nyt job, videreuddannelse, som ny iværksætter m.v. - Er der ikke så meget tryghed (mindre dagpenge, kortere periode, mindre pension osv. osv.) så er antallet af ansatte som "tør" skifte job, omskole sig, videreuddanne sig, starte som selvstændige osv. noget der falder.
Denne tryghed var et kollektivt ansvar - nu bliver en del af det skubbet over på den enkelte arbejdsgiver i stedet for og man vil, som i andre Europæiske lande, i højere grad se at de ansatte søger trygheden igennem ansættelseskontrakter/overenskomster osv. hos den enkelte arbejdsgiver.
Min pointe er altså at de valg som foretages er noget med konsekvenser - nogle ting ret alvorlige og samfundsforandrende konsekvenser.
Og hvis man så har hovedet oppe i røven og ikke regner på langtidskonsekvenserne af den slags forandringer men igangsætter og gennemfører en "reform" process over et par døgn - så burde man måske gøre sig selv og nationen en chance og prøve og regne lidt på ikke bare de direkte men også de afledte effekter.