Hvor fantastisk.... Ugly Duck børnetøj hakker så lige 40% af prisen på varerne i deres egen webshop - vel at mærke EFTER de har leveret forårsvarer ud, og EFTER der har været betalingsfrist på fakturaerne. Lækker stil.....
Så nu står alle butikker og netshops så der - med varer hvor de havde regnet med en mark-up på 2,5 - som nu ikke er en pind værd.... Mange tak til Ugly Duck - det er virkelig god stil - rigtig pænt gjort af jer....!!!!
Nu vil jeg så høre jer her på amino, om vi har nogen rettigheder i form af at sende lortet tilbage til dem og få vores penge tilbage? Nu har vi ikke købt særligt meget denne sæson - heldigvis - men sådan noget her kan hurtigt gå hen og blive en principsag. Og derudover kan det jo være at andre butikker søger på mærket - og kan finde hjælp i denne tråd. Velkommen på google (hvis amino er så god som jeg tror)....
Kan man gøre noget som helst - eller må man bare æde desperationen ved Homeparty endestationen?
Jamen altså - tøjbranchen er jo hårdt ramt for tiden - og vi ser flere og flere tøjmærker som panikker og pludselig tror at homepartys og eget netsalg er eneste vej frem. Det har disse så åbenbart også gjort. Så de dropper åbenbart engrossalg og satser på det andet.
Alle har jo holdt godt øje med PompDeLux som var nogle af de første med lækkert homeparty tøj til børn. De har indtaget markedet helt vildt og omsatte sidste år for plus 50 mio. En stor succes historie. Problemet lige nu er at alt for mange tror at de kan gøre det efter - og dermed ændrer deres forretningside. Jeg er dog helt sikker på at markedet allerede er totalt overfyldt med dette. Der er jo ingen som gider have 15 homepartys aftener hver sæson - og så er det kun de bedste som overlever.
Det må de såmænd også selvom - mærket solgte ikke særligt godt i forvejen, og derfor har vi heller ikke købt ind til efterårssæsonen. Så mærket var droppet.
Jeg synes bare ikke de kan tillade sig at levere varer ud, få betaling for disse - og få dage efter lancerer at deres priser nu er 40% lavere og at mærket fra dags dato kun bliver solgt via homepartys. Det er sgu da at snyde alle dem som har bestilt hos dem.
Men det ser ud til at der nu er nogle butikker som vil samle alle og gå i samlet trop for at forlange tilbagebetaling af 40% af beløbet. Så det ser ikke ud til at det bliver en helt lykkelig start på homeparty eventyret.... og de frø har de selv plantet.
Ved en søgning på navnet, er du HELT i toppen, så hvorfor ikke lave 50% ophørsudalg (altså ophør af mærket)? Du skriver selv at mærket ikke er det bedst solgte og at du "kun" har taget lidt ind, så sælg skidtet ud og stop med at forhandle mærket!
Det er selvfølgelig ikke fedt ikke at kunne tjene det der skal til, men hellere skyde det af med det samme og så glemme alt om deres mærke ...
Det er simpelhen så dårligt gjort af Ugly Duck, men som du selv skriver, så er mange leverandører i dag på vej til at blive konkurrent. Første gang jeg oplevede at min leverandør pludselig også havde en webshop og dermed var min konkurrent - droppede jeg straks mærket, men det er jo nærmest almindelig i dag at ens leverandør også er ens konkurrent. Jeg kan kun tænke at det må ende galt for dem - en dag gider folk jo ikke at sælge deres mærke når nu de åbentbart satser så meget på direkte salg . . .
Men godt du har droppet mærket og jeg håber du kan komme af med de nye varer (tilbage til Ugly Duck)
Forstår godt din frustration over Ugly Duck Børnetøj - de lever desværre op til
deres eget navn "Ugly" way of doing business - tror desværre ikke du kan
returnere dine varer og få pengene retur - men det
er forsøget værd.
Som flere af de øvrige Amino'er skriver - få solgt skidtet ud
hurtigst muligt / begræns tabet og find en anden leverandør - kan måske være
nødvendigt at få indføjet i fremtidige leverandør kontrakter at såfremt de selv
starter konkurrerende salgskanaler op har du som kunde mulighed for at returnere
alle sæsonens varer til kostpris.
Håber at du får
løst dine udfordringer og at alle Amino'er boykotter Ugly Duck Børnetøjs
homeparties og køber evt. produkter hos de onlineshops som er blevet
snydt.
Det er også min første tanke at sætte det ned - lige under deres priser... men - når nu vi ikke har minus på kassekreditten - så er det jo ikke god købmandsskab, vel :·) i hvert fald ikke før jeg har fået 40% af vores betaling retur.
I princippet kunne jeg sige til Ugly Duck at vi beholder vores priser sæsonen ud - mod at vi får de 40% retur. Alternativet vil være at vi sætter det ned hele sæsonen - hvilket vil være rigtig dårlig branding, da kunderne som regel tænker »hvad er der galt med det mærke siden de sætter det ned«....
Og ja, rigtig mange leverandører konkurrerer med deres egne kunder. På sin vis er jeg efterhånden ligeglad - det er ikke til at stoppe alligevel. Hvis de så bare kunne gøre det på følgende måde: Leveringstid 4-5 hverdage. Fragt 75 kr. Så ville de stadig vise deres udvalg og være med - uden at stå og dolke os andre i ryggen. Desværre ser de fleste det som en ekstra forretning og kæmper på lige fod som os andre - og det er sådan noget som gør at vi ikke er loyale på sigt. Så længe varen sælger er det fint - når den ikke gør - er det ud. Hvis man er loyal gør man gerne lidt ekstra og beholder det lidt længere i håb om bedre tider... fordi man har det gode samarbejde med i bagagen. Så det er helt sikkert farligt ikke at holde sin sti helt ren på den front.
Kan man gøre noget som helst - eller må man bare æde desperationen ved Homeparty endestationen?
Nu og her kan du nok ikke gøre så meget andet end at skynde dig at få solgt dit lager - om ikke andet så til indkøbspris. Dump priserne på markedet og lad Ugly Duck sejle deres egen sø. Jeg kan skam godt forstå du er sure på dem.
Fremadrettet bør du måske se på, om det er nødvendigt at få klausuler ind i dine leverandøraftaler, der sikrer dig mod situationer som dette. Juridisk er der ikke noget problem i det. Spørgsmålet er naturligvis, om dine leverandører vil acceptere sådanne klausuler.