Hej igen
Nu ved jeg jo ikke, hvilken type kunde det drejer sig. Antager vi dog, at det er en kunde, der har tænkt sig at bruge hjemmesiden forretningsmæssigt, så er det vigtigt at være klar over hvilke signaler, den musik man vælger har, og samtidigt, hvilken målgruppe musikken har.
Handler det om et specielt Coldplay nummer, der rammer kundens profil spot-on så at sige mht. fx signal, budskab og målgruppe, så er Coldplay selvfølgelig det ultimative valg. Det kan være en lang, kringlet og ofte dyr vej at komme hele systemet igennem, da det ikke er de samme regler, der gælder som fx radio og tv. Nu forbinder man pludselig et kunster/værk med et produkt/firma/etc., og det kræver en ekstra særtilladelse, da det jo ikke er sikkert at Coldplay vil forbindes med fx tennisbolde 
Mht. brug af katalogmusik dvs. prekomponeret biblioteks musik, som der også henvises til, kan man også ende op med et rigtigt godt resultat, blot man har de samme nøgleord signal, budskab og målgruppe in mente, under udvælgelsesfasen. Man skal dog huske på, at benytter man sig af katalogmusikken, så er man ikke den eneste, der benytter sig af det stykke musik, og man risikerer derved også, at nogle folk allerede forbinder den musik med et andet produkt, eller i dette tilfælde en anden hjemmeside.
Kontakter man derimod nogen, der beskæftiger sig med det at producere specialkomponeret musik til fx hjemmesider og reklamer, vil man få et unikt stykke musik, der passer præcis til de målgrupper man måtte have, og de signaler man ønsker at sende.
Prismæssigt hersker der til gengæld ikke nogen tvivl om, hvad den billigste løsning er. Køber man fx en CD med katalogmusik med 15 forskellige numre, vil man fra reklamemusikeren kun få et enkelt nummer til den samme pris, til gengæld er det et produkt, skabt udfra en auditiv analyse af virksomhedens profil, og den vil med garanti ikke blive sat i forbindelse med andre produkter.
Dette blev til et lidt langt svar, og skal ikke ses reklame for mit eget firma men snarere, som en god lejlighed til at forklare lidt om mit fag
Mvh Rune Krogsgaard