Hej alle, Jeg har siddet og studeret adskillige tråde her på sitet - og på nettet i øvrigt - omhandlende metoder til at checke backlinks til websites. Som jeg forstår det, findes der et utal af værktøjer, der hver især giver forskellige resultater, alt efter hvilke data der anvendes som grundlag for udarbejdelsen af resultatet. Fred være med det. Mit spørgsmål går naturligvis på, hvilket værktøj der er det mest præcise. Umiddelbart virker det som om at det enten er en søgning på Yahoo! eller Google med domænet (eller dele af det) i " " (f.eks. "xxx.dk"). Men omvendt virker det som om, at der er utroligt mange fortalere for Yahoo!s Site Explorer. Googles webmasterværktøjer er gode generelt, men lige præcis på backlink-delen har jeg afskrevet dem for længst. Hvis jeg selv udfører simple tests med et par websites, virker det dog som om, at en søgning med URLen i " " altid giver flere resultater, og at resultaterne er reelle nok. Ovenstående kan illustreres med et af mine sites: Google ("www.hovedbund.dk") = 29 links Yahoo! ("www.hovedbund.dk") = 46 links Yahoo! (www.hovedbund.dk - Site Explorer) = 27 links Spørgsmål nr. 2: Findes der i øvrigt en metode eller et værktøj (ud over almindelig optælling af resultater) til at differentiere/søge på links til hhv. forside og undersider (f.eks. www.hovedbund.dk vs. www.hovedbund.dk/toer-hovedbund.htm)? Håber I forstår - på forhånd tak. |
Jesper:Spørgsmål nr. 2: Findes der i øvrigt en metode eller et værktøj (ud over almindelig optælling af resultater) til at differentiere/søge på links til hhv. forside og undersider (f.eks. www.hovedbund.dk vs. www.hovedbund.dk/toer-hovedbund.htm)?
Hej Jesper,
Det der kan Yahoo Site Explorer. Hvis du indtaster den præcise URL i søgefeltet og vælger "Only This URL" i dropdown-boksen til højre, når du ser på inlinks, får du kun links til den præcise side.
Og generelt er der mange fortalere for Yahoo Site Explorer, fordi den faktisk viser alle de links, som Yahoo har fundet. (Og så er det muligt at bygge værktøjer ovenpå, så man kan få vist ankertekster etc.). De links Yahoo har fundet, er naturligvis ikke de samme, som dem Google har fundet, da de er to forskellige søgemaskiner med forskellige teknologier, men som et kvalificeret estimat er det godt nok. I hvert fald langt bedre end f.eks. Googles link-funktion, der med vilje er gjort defekt.