Findes da et bedre alternativ ellers istedet for Google Adsense?
Nu tillader jeg lige at blande mig. Jeg ved desværre ikke hvilke sider vi snakker om, som du forsøger at finde alternativer til?
Jo mere nicheagtig dit site er, jo nemmere er det at finde relevante annoncører til dit site, og direkte salg, hvis du har en god sælger og et godt site vil jeg vove at påstå i 90 % af tilfældene vil slå Adsense.
Jeg startede med at kontakte "platform A" tror jeg de hedder, fik udleveret en kode så de styrede annoncerne der blev vist, og fra tid til anden fik jeg så tilbud om at få en bestemt annoncør ind gennem en CPM aftale hvor man bliver betalt for visninger og ikke klik.
Jeg vil godt sige at det gav mig en god stabil og passiv indtægt, men jeg valgte alligevel at afbryde samarbejdet efter et par år, da mine brugere fik vist annoncer fra mange forskellige annoncører - og så de totalt ikke-relevante og desværre også nogle useriøse (for f.eks. Herbalife hvor man blev vist ind på en landingsside hvor man ikke fik at vide hvilket produkt man kunne få mere information om, FØR man havde udfyldt en formular - hvor man vel at mærke gav firmaet lov til at kontakte en telefonisk. (det kan jo så forekomme i flere af de forskellige netværk så intet ondt ord om Platform A som jeg startede hos i sin tid.)
Det vigtigste er ikke altid at kunne på antal unikke besøgende pr. dag - for hvad hjælper det at have 23000 unikke besøgende om dagen hvis de ser 1 side hver og forsvinder igen - så er det måske bedre at have 2000 besøgende der ser 20 sider hver i gennemsnit.
At bruge de forskellige affiliates-netværk som Tradedoubler, Adfair, Notabene og hvad de ellers alle sammen hedder kræver tid - meget tid efter min mening - så jeg synes du skal kikke på muligheden for at du selv eller en anden opsøger annoncørene direkte (men det kræver BÅDE unikke besøgende og sidevisninger (gerne mange - men man skal jo starte et sted, og husk på at det gjorde jeg også)
Jeg vil tro at det vil gå lige op i forhold til den tid du bruger (uanset om du vælger affiliate eller direkte salg) men jeg tror stadig på at det er de direkte salg som vil give dig den højeste indtjening.
Men igen, alt dette er udelukkende bseret på mine egne erfaringer.
For at komme dine muligheder lidt nærmere, vil det være rart at kende adressen på dit site, antal unikke besøgende, antal sidevisninger, og gerne flere detaljer hvis du vil ud med dem.
Held og lykke med dit site og mulighederne for indtjeningen på det.