OK jeg indrømmer det er et surt og desperat opstød. Skulle der være en Scannet medarbejder som læser med, så vær sød at få vækket en teknikker af den søde søvn og meddel at jeg er desperat over at mit udsalg er gået i vasken og jeg intet kan sælge.
Måske skulle du lige slå koldt vand i blodet, og tænke over om det reelt er 1. Januar, at det egentlige Januar udsalg starter... Er ret sikker på, at det ik blot er Scannet, der sover rusen ud, men derimod en hel verden ;D
Fejl kan ske, og de har ik med vilje lavet denne. Så 7-9-13 så krydser vi alle fingre for, at det virker ASAP! ;D
Jeg tror ikke, at hverken du eller jeg kan forestille os, hvor meget de tøser omsætter for, fra det sekund de starter deres udsalg ;-)
Koldt vand i blodet, er ikke en mulighed, når det er virksomhedens hovedpulsåre vi taler om.
Selvfølgelig sker der fejl - denne her er bare rigtig, rigtig ærgelig for Bettina - og jeg vil give hende og andre ret i, at der om ikke andet, burde være en halv-hemmelig katastrofe-knap, der vækker nattevagterne i hostingcenteret og gør dem opmærksom på, at der er et problem. Ligeledes kan de have en knap, der automatisk opdaterer driftstatus og bare skriver: "VI ARBEJDER PÅ DET, FOR HELVEDE", så de ikke skal bruge unødig tid på at opdatere driftstatusen manuelt, men samtidigt informerer om, at de er opmærksomme på, at der er problemer.
Jeg synes generelt at Scannet har helt fantastisk kundesupport, men informationsstrømmen, når telefonerne og e-mailen er lukket ned for aftenen, er måske ikke ligefrem fænomenal. Her tænker jeg især med glæde tilbage på deres "planlagte nedetid" i foråret, da de flyttede alle deres servere, men bare lige havde glemt at informere os kunder om den dér "planlagte" nedetid - så klokken præcis 00:00, da supporten lukkede, tog de alle deres shops, mails, websites og andet offline - undtagen deres eget website, hvor der ikke stod så meget som et pip om det, under driftstatus.
Der havde jeg lige 4 minutter tidligere, sat mig til rette, for at arbejde på shoppen - og følte i de næste mange nattetimer, hvad jeg kun kan forestille mig være en fraktion af den panik, Bettina har følt her i morges.
Jeg nåede endda så langt, at jeg fik krak'et og netværket mig frem til nogle tekniske medarbejderes telefonnumre og nat-SMS'ede til dem - men fik altså intet at vide om den "planlagte nedetid", før supporterne igen mødte på arbejde, næste morgen.