En oplagt mulighed, som vi ikke har været inde på endnu er at bruge video. En filmet tur gennem klinikken hvor du præsenterer alt i den rækkefølge, du ønsker at dine besøgende skal se tingene i. Herved kan du sikre, at de ikke hopper rundt på må og få og ikke får set og hørt det du ønsker at fortælle. Og så er der ikke noget mere overbevisende, end at klienterne er så tilfredse med dine ydelser, at de med glæde stiller op og fortæller om det på video Et eksempel på dette er vores site om gældspleje med video testimonials (klik på video i toppen). Venlig hilsen, Christian |
Morten Worsøe:Jeg bør nok lige sige at jeg ikke tager flere patienter. Jeg har 4 ugers ventetid og mere end rigeligt at lave. Så det er ikke for at få flere patienter jeg er herinde. Jeg vil bare gerne videre i min udvikling af klinikken og gøre det ekstra godt for de patienter jeg allerede har.
Jeg havde nu også først forstået dit indlæg som om du søgte at udvide din kundekreds. Jeg har været hos ufatteligt mange forskellige tandlæger snart og der har været både gode og dårlige oplevelser. Hvis du eksempelvis har mange patienter der er nervøse for besøget, eller har direkte tandlægeskræk, så er alt der er med til at berolige en god idé. Kan se at du allerede har lavet nogle tiltag i forhold til dette.
Jeg havde engang en tandlæge herhjemme hvor de havde sådan et lille rislende vandløb i venteværelset. Det fandt jeg personligt beroligende. Og det absolut fedeste jeg endnu har set, var hos en tandlægeklinik i Budapest, hvor de havde et kæmpe stort, rundt saltvandsakvarie fra gulv til loft midt i venteværelset, hvor alle stolene så var placeret i en cirkel udenom. Det var fyldt med alle mulige flotte og farverige fisk. Det synes jeg var super lækkert, især da jeg tilbragte størstedelen af to uger i det rum. Det var meget afslappende og man glemte næsten helt at man var ved tandlægen når man sad og kiggede på det. Så det kan i hvert fald anbefales, hvis ellers pladsen og budgettet er til det.
~ Amaris