Hej alle sammen Jeg går og rumler med en ide om at starte selv som Kontorhjælp. Beskrivelsen er alt forefalden arbejde incl bogføring. Jeg kan lave klar til revisor, men ikke lave skatteregnskabet færdigt. Men er der overhovedet nogen grobund for et sådant firma?, jeg kan se der er nogle yderst kompetente (for mig at se) mennesker der er i fuld gang med især regnskabsdelen, men er der andre der går ud og tilbyder det samlet koncept? Er der overhovedet behov for det? Min målgruppe må klart være mindre virksomheder, hvor Mester selv er aktiv i marken og måske ikke har den store interesse i papirarbejdet/kontoret men som alle ved er det en nødvendighed for at holde det hele kørende. Og det er så her jeg kunne se mig selv gå ind som faktureret hjælp i lige netop det antal timer der passer til den virksomhed. Hvad skal jeg være opmærksom på?, Er det ok at "oprerer" med forskellige timesatser? skal jeg tage kørepenge? måske lave tilbud på kvartalskontrakt med timer? Hvad skal jeg i det hele taget være opmærksom på?? Min baggrund er mange års erfaring som selvstændig erhversdrivende (sammen med min mand og vi er det stadig) i flere perioder har jeg også været ansat i lønjob ved siden af , har efteruddannet mig indenfor regnskab og div. programmer, samt pc advanceret, så jeg kan også "undervise" i brug af især Regneark og Tekstbehandling. venlig hilsen Lone TL |
Opstart som Kontorhjælp!!
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
- 1
Hvis der bare findes en håndfuld mennesker, hvis hverdag (og kontor) ser ud som mit, så er der helt klart grobund for din virksomhed. Går ud fra, at du godt kan have forskellige timesatser, men umiddelbart ville jeg synes, at det var lidt mærkeligt at skulle holde styr på - og diskutere med kunden, på nærmest daglig basis. Hvis du ordner bilag i 20 minutter, går på posthuset, og derefter... ehh.. svarer på mails for virksomheden i en halv times tid. Hvordan vil du så gøre din tid op? Kunne netop forestille mig, at du ville have meget varierende opgaver, i løbet af "en arbejdsdag".. og jeg kunne bare forestille mig, at det blev ubehageligt at skulle diskutere, hvor længe du har gjort hvad, til hvilken timesats. Men det er måske bare mig. Men du skal have held og lykke med operationen. |
Hej Lone Det er en udmærket idé. Der er mange, som har "kontorservice"-firmaer, og der er også rigtig mange bogholdere, som udmærket kan hjælpe med alt muligt andet, nu de alligevel er i gang, så konceptet er ikke fremmed. I Inloco Regnskab har vi én timepris for almindeligt bogholderi (og alt det løse kontorarbejde, der følger med), og så har vi en anden timepris for undervisning. Men derudover splitter vi ikke op, og jeg er enig i, at det skaber forvirring. Jeg har nogle kunder som helst vil have en fast pris, uanset at timeforbruget varierer fra måned til måned, men de fleste er tilfredse med at betale os for det udførte arbejde pr. time efter gældende timesats. Du kan jo overveje, at give meget store kunder noget slutrabat. Hvis du arbejder i Københavnsområdet, kan du kontakte mig pr. PM, for så kan det da godt være, at vi kan finde noget at samarbejde om. |
Hej Anette Tak for budet, men jeg inkarneret jyde og har tænkt mig at have Djursland som "hovedområde" Og har hermed besluttet at der ikke bliver brugt flere forskellige timepriser. /Lone |
Hej Lone Held og lykke med dit projekt - jeg tror sagtens du kan finde nogle kunder. Du skal bare regne med at du får en noget rodløs tilværelse, hvis det er en masse små kunder du finder dig. Du kan så ikke undgå at få noget kørsel (spildtid) i løbet af en dag, så du skal huske at indregne det i din timepris. I din timepris skal du huske, at den skal dække alt det som du ellers har fået som lønmodtager; pension, feriepenge, sygedage etc. Hvis du er ledig pt., er det muligt at starte op som selvstændig som bibeskæftigelse og du får derved suppleret op med dagpenge, for de timer du ikke arbejder som selvstændig. Det er et fint sikkerhedsnet at have, indtil man ved om man kan finde nok kunder til at få en fornuftig indtjening. Endnu engang held og lykke Mvh. Lone |
Hejsa Mange tak for svarene. Tak for rådene. Jeg er opmærksom på at timeprisen skal ligge i forhold til at det rent faktisk også skal kunne betale sig for mig. Ved godt det kan komme til at virke en anelse rodet med mindre firmaer, men i mine øjne er det en del af udfordringen. Er ofte det jeg ser og høre, at netop de mindre firmaer føler det er svært at få nogle få timer om ugen, men vil de betale for det, ja så har jeg rent faktisk tænkt mig at køre efter det. Tak for oplysningen om bibeskæftigelse, den havde jeg ikke lige overvejet. /Lone |
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)