Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Rettigheder vedr. Firmanavn samt Produkter der sælges

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Jun 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer

Dette er første gang jeg laver et indlæg - så i må bære over med mig hvis jeg ikke har formuleret mig korrekt Huh?

 

Vi har en webshop, som sælger elektronik, bla. Mobil, TV & Bærbare. - Vi har eksisteret i ca. 3 år, så vi er altså ikke helt spritnye.

Vores firmanavn har altid været det samme, og produkterne vi sælger har også altid været de samme som fra dag 1.

Vores problem er, at vores firmanavn, som er på 9 bogstaver, har de samme 5 første bogstaver som en anden shop(deres er kun på disse 5 bogstaver) - og de truer nu med retssag omkring rettigheder til dette navn. Deres navn er registreret omkring år. 2000 - og vores for ca. 3 år siden.

De fremsender et brev til vores advokat, 1'ste gang for ca. 2 år siden og bad os om at ændre navnet for, hvilket vi besvarede at de ønskede vi ikke, grundet vi ikke mente at vi kom ind på deres "domæne", samt vi kun solgte ganske få af de samme produkter.

De fremsender så endnu et brev for ca. 1 år siden til vores advokat endnu engang, altså ca. 1 år efter 1'ste henvendelse, med samme ordlyd om at vi skulle ændre vores navn, hvilket vi endnu engang afviste, samt besvarede dette brev med at deres 1'ste henvendelse jo var for ca. 1 år tidligere, og der ikke blev reageret på vores svar, og vi derfor forventede sagen afsluttet, og samtidig måtte betragtes som forældet.

Nu har de så endnu engang fremsendt et brev, denne gang med trussel omkring retssag, hvis vi ikke ændrer vores navn, og fjernede denne ene produktgruppe som vi har til fælles.

Vi har hermed fjernet denne produktgruppe midlertidig, indtil vi har undersøgt nærmere omkring al denne polemik.

Vi vil derfor gerne høre hvorledes reglerne er omkring dette, om de kan kræve at vi fjerner produktgruppen & ændrer vores firmanavn.

Hvis vi ændrer vores firmanavn, til et andet, som har samme ordlyd, blot stavet på anden måde, ønsker vi selvfølgelig at alle som skriver vores nuværende firmanavn, bliver linket direkte overtil vores nye navn - dette kan de vel ikke kræve overdraget/solgt til dem - Vi har trods brugt en del penge på markedsføring mv.

Det skal til info nævnes, at vi kun sælger vores varer via internettet, og de sælger kun via fysiske butikker, og er forholdvis "store" - så kapitalmæssigt er de stærkere end vi er...

 

Hvordan skal vi forholde os, og hvordan vil vi stå i en evt. retssag, og kan vi kræve at de skal købe vores nuværende firmanavn, for det som vi har brugt på udvikling mv. - eller skal vi give op og ændre vores navn hurtigst muligt.

 

Ha en god dag

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15086
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis de har fået Trademarken til de 5 bogstaver, som der er til fælles, kan de godt kræve, at i ændre jeres firmanavn, da dette krænker deres rettigheder.

Men de kan ik kræve, at i fjerner en produktgruppe, eller stopper med at sælge en bestemt type varer. EU er et frit marked, og derfor har varernes frie bevægelighed stor betydning. Dette kan de hverken bestemme over, eller have indflydelse på ved at sende breve. Varer kan frit købes og sælges i EU, uden nogen former for blokkering.

Men igen det er virkelig svært at hjælpe, når man hverken kender firmanavn, website eller andet. Alt bliver meget generelt, og tiltider knap så brugbart i den konkrete sag...

Fra København S
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 406
Fra  catch! Skrevet kl. 13:23
Hvor mange stjerner giver du? :


Det kommer vel også an på, hvilke fem bogstaver der er tale om.

Hvis det er bogstaver som "BILKA", "TELIA" eller "APPLE" så kan der være noget om snakken, men er det "LÆDER", "KUGLE" eller "PHONE" (der jo er alment benyttede ord,) så er sagen muligvis en anden...

Gratis online magasin for bartendere på bartendermagasinet.dk - blandt andet med opskrifterne på nogle af verdens bedste drinks.

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15086
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 13:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Michael Kjeldsen:


Det kommer vel også an på, hvilke fem bogstaver der er tale om.

Hvis det er bogstaver som "BILKA", "TELIA" eller "APPLE" så kan der være noget om snakken, men er det "LÆDER", "KUGLE" eller "PHONE" (der jo er alment benyttede ord,) så er sagen muligvis en anden...

Det kommer an på om de har Trademarken på sådan et ord... Og det er umuligt at hjælpe, uden at få flere oplysninger...

Fra København S
Tilmeldt 1. Apr 09
Indlæg ialt: 406
Fra  catch! Skrevet kl. 13:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ikke nok at have et trademark - det kan alle have. Hvad de kan have, er et registreret varemærke i en given region (fx EU), og inden for en given branche (fx bilproduktion). Nogle mærker kan så blive så store, at de kan brede sig til hele verden (fx Apple, Coca-Cola, Mercedes,) men de opretholder stadig kun deres varemærker i afgrænsede regioner.

Desuden er der stor forskel på unikke navne (fx Pepsi, Google) og generiske navne (fx Luksusbiler, Telefonselskabet). Hvis det er en generisk term vi er ude i, og branchen generelt er en anden, så er der ikke det store grundlag for en retssag. Og det tror jeg faktisk også indklager i denne sag ved, ellers havde de jo nok reageret tidligere :-)

Gratis online magasin for bartendere på bartendermagasinet.dk - blandt andet med opskrifterne på nogle af verdens bedste drinks.

Tilmeldt 27. Sep 08
Indlæg ialt: 271
Fra  www.milledille.dk Skrevet kl. 14:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

 

Hvis de har det registreret som varemærke, og de vinder, så er det desværre ikke nok at ændre jeres firmanavn til et andet som har samme ordlyd,  som blot stavet på anden måde.

Se uddrag fra loven: danske Patent og Varemærke styrelsen.

http://www.dkpto.dk/


Varemærkers form

§ 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk, navnlig

1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme,

2) bogstaver og tal,

3) figurer og afbildninger, eller

4) varens form, udstyr eller emballage.


Varemærkerettens indhold

§ 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis

1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller

2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket.

 


Kapitel 6

Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen

§ 42. 3)Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering eller brug.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge, hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af den forurettede. Overtrædelser, som omfattes af stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 43. 4)Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.

Stk. 4. Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.

 

Tilmeldt 26. Mar 09
Indlæg ialt: 964
Skrevet kl. 14:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Fashion-Seller:
Hvis de har fået Trademarken til de 5 bogstaver, som der er til fælles, kan de godt kræve, at i ændre jeres firmanavn, da dette krænker deres rettigheder

Gælder det også hvis det er varemærket plus noget andet (jfr. §5 stk. 2)    f.eks brugt-ipod.dk, billigt-cocacola.dk, iPhone-odense.dk, fantastisk-rolex-service.dk osv. ?

mvh

Jan

Begrænsninger i indehaverens rettigheder

 

§ 5.

Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde, at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af

1) eget navn og egen adresse,

2) angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen, eller

3) varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.

 

 

Tilmeldt 16. Jun 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle

Tak for svarerne indtil videre..

Umiddelbart kan jeg ikke komme ud med vores firmanavn, da de formentligt også har nogle der følger med herinde...

Men jeg kan sige så meget at vores navn er xxxxxsalg.dk - og deres er xxxxx.dk og de har registeret deres varenavn - men de sælger kun via deres fysiske butikker - og vi kun via vores webshop.

Dog har de en webshop - men sælger ikke deres produkter via webben, formentligt grundet deres butikker ikke ønsker konkurrencen fra deres eget bagland.

Vedr. branche - så drejer det sig om ca. 1-2000 varenr. - udaf vores sortiment på ca. 75-100.000 varenr. Så det må siges at være en meget lille del vores sortiment, og dermed også en mindre andel af vores samlede omsætning.

 

Kunne man derimod forestille sig at de kunne være interesserede i at købe vores navn? da de jo åbenbart føler sig ramt/truet. - Så kunne vi jo komme udover problemet ved at vi får betaling for den markedsføring vi har lavet(som jo også er kommet dem tilgode) således vi kunne markedsføre os under et nyt navn, og dermed overlade firmanavnet til dem efter en indkøringsperiode på f.eks 6 mdr.

Kan man stille dem dette spørgsmål/forslag ?

 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)