> Hvordan lyder reglerne for teksterne til adwords annoncer?
Det er ikke reglerne for AdWords men derimod Ophavsretsloven og muligvis Markedsføringsloven du skal have fat i. Google er liglad med om der er nogle der kopierer dine AdWords tekster - det er et forhold mellem dig og dem der kopierer dem.
> Hvor meget ens skal teksterne være inden man kan gøre noget ved det?
Jeg har ikke set nogle danske sager om kopiering af AdWords annoncetekster og det er derfor svært at sige. Men da teksterne er meget korte og "værkshøjden" derfor er meget lav, vil jeg mene, at der skal være tale om 100% kopiering, hvis du skal gøre dig håb om at vinde en sag. Og selv hvis teksterne er helt ens kan det meget vel blive en svær sag at vinde og dermed kan du løbe en ikke ubetydelig økonomisk risiko ved overhovedet at påbegynde en sag om den type kopiering.
Personligt ville jeg nok ike sætte sådan en sag igang med mindre kopieringen har en ekstrem, systematisk og gentagen karakter.
Jeg har iøvrigt dedikeret et helt afsnit om "Black Hat PPC" i min nye bog SEO 2.0 - hvis du køber den og læser de afsnit vil du kunne drille din konkurrent lidt tilbage med nogle "skumle" tricks :)