Nogen har nakket mit slogan

Hej Hans!

Min mand i marken, Martin Dam Kristensen, fandt dit indlæg i cyberspace. Og nu vil jeg også bidrage lidt til debatten...

Du får lige en mail fra mig selv til min sekt, som jeg sendte til de kære mennesker den 5. august 2004, i en lettere redigeret udgave. Se hele mailen og alt det postyr, det førte med sig på: http://uk.groups.yahoo.com/group/detglattelag

Lad mig fortælle jer en historie fra det virkelige liv:

Forleden dag cyklede jeg rundt i Smilets By i mine egne tanker. Jeg kom til at holde bag en bus. På den stod der: "Til kvinder MED BEGGE BEN I NÆSEN"!

Jeg fik et mindre chok, for her gik jeg og troede, at jeg var åh så original, så hvad lavede mine ord dér?

Senere samme dag skulle jeg mødes med mine sangskrivervenner. Følgende samtale fandt sted:

Michael: "Hvis jeg nu siger MED BEGGE BEN I NÆSEN, hvad siger I så?"

Rolf og Ole i kor: "Er det ikke noget fra en af dine sange?"

Michael: "Jo, hvilken sang?"

Rolf og Ole i kor: "En glad dreng i gummistøvler".

Michael: "Hvad skal man gøre i sådan en situation?"

Alle sangskrivere i kor: "Prøv da at ringe til det dersens kvindemagasin og hør, hvad de er for nogen." (Det lød faktisk ret godt, da de sagde det. Man skulle tro, at de havde øvet sig!)

Næste dag ringede jeg til Clara Kunstmann, der er redaktør på Bazar, som bladet hedder. Mere eller mindre sådan lød ordvekslingen:

M: "Goddag, jeg hedder Michael Hamilton. Jeg vil lige høre, hvem har fundet på det der MED BEGGE BEN I NÆSEN, som man kan se på busserne i Århus?"

C: "Det var noget, vi fandt på for tre år siden til et redaktionsmøde. Hvorfor spørger du om det?"

M: "Øhm, det er fordi, at jeg er sangskriver og at der i en af mine sange er en linje med nøjagtig samme ordlyd..."

C: "Hvad var det, du sagde, du hed?"

M: "Michael Hamilton."

C: "Hmm, du er da vist så ukendt, at du ikke engang SELV har hørt om dig! Tror du, at vi har stjålet det fra din sang?"

M: "Øh, nej, selvfølgelig ikke...(stamme, ryste, skælve). Jeg ville bare lige høre..."

C: "Hvad med at du sender mig den der sang?"

M: "Okay, det skal jeg nok."

Og så sendte jeg hende noget. I dag ringede jeg til Clara, der først var skrap og stresset, som kun kvinder kan være det (jeg har lavet lidt research på det emne), men vi endte alligevel med at snakke en halv times tid om vind og vejr. Så vigtig var hendes deadline vist heller ikke, ha, ha...

Nå, men her til aften har jeg brugt 36,50 kr. på det omtalte magasin. For i næste nummer kommer der vist noget om mig i det. Bladet udkommer den 9/9 og det bliver vist R&B-sangerinden Karen (som jo ikke er særlig grim), der kommer til at pryde forsiden.

Læser du stadig med, Hans? Godt.

For i næste nummer af Bazar kom der ganske rigtigt en lille artikel om mig med billede, hvor hun henviste til min hjemmeside og ovenstående samtale. Og sidenhen har det væltet ind med piger i alderen 18-28 år til mine koncerter. ;o)

Så gi'' da Clara Kunstmann et kald og få en snak. Hils hende fra mig...

Smut også forbi min MySpace-side og hør min signatursang, hvor jeg synger de 5 små ord.

Jeg skrev den i 2001, da jeg var på en singer-songwriter workshop på Rytmekons i København sammen med 9 andre sangskrivere, hvor vi i løbet af et halvt år skulle pille i vores egne og hinandens navler.

I den sidste uge havde vi Kasper Winding som lærer og han bad os om hver især at skrive en sang om os selv, der skulle være på dansk og være ærlig...

Og så fik jeg endelig en lejlighed til at bruge en (sprængfarlig) kombination af ord, der indtil da kun havde boltret sig inde i mit hoved siden 1979.

Så du var først på banen, Mester! Vi ses i retten...