Hej, Jeg mindes at have hørt nogle advarsler om at publicere en side med de populære søge termer som brugerne har brugt i sitets interne søgning. Så vidt jeg lige husker kunne disse sider medføre at hele websitet bliver fjernet fra søgemaskinernes index. Et eksempel på en sådan side findes her Spiller min hukommelse mig et puds eller er der hold i disse advarsler, og er det i så fald acceptabelt at man sætter et noindex, follow tag på disse sider? |
Hej Thomas
Jeg skal ikke kunne udtale mig om det med 100% sikkerhed, men hvis jeg stykker sammen hvad jeg ved i forvejen, er det jo tydeligt en automatisk genereret side der stort set udelukkende er der for at skabe interne links... og den villet nok blive pillet ud ved en manuel redaktionel gennemgang.
Hvis man som du skriver giver den noindex. follow er der jo reelt intet ændret da en sådan side alligevel ikke vil gøre sig særligt godt i googles indeks.
Jeg kan ikke forestille mig at google ser positivt på en hvilken som helst side der udover de gennemgående elementer såsom menu, header og footer ikke indeholder andet end links... Men som sagt har jeg ikke erfaring på det område, føler mig dog rimeligt overbevist om at google vil se sådan en side som spam under en eller anden form.
Og når man overskrider søgemaskinernes retningslinier er der altid en risiko hvis man bliver taget i det...
Jeg ville ihvertfald ikke tilråde den type sider... min logik siger mig at det ikke er en god ide!