Hej alle, Jeg søger er et super fedt online-værktøj, hvor jeg nemt kan illustrere sammenhænge mellem "hverdag" og "dimser", så jeg selv eller nogle helt andre en dag kan udvikle "noget". Forvirret? Her er en kort forklaring: Jeg har en vision om at skabe "noget" der kan binde vores "hverdag" sammen med vores "dimser". Med "hverdag" mener jeg de ting vi gør i hverdagen. F.eks. gå på arbejde, tage til møder, gå til fritidsaktiviteter, drikke kaffe, tanke bilen op osv. Med "noget" mener jeg et stykke software, en løsning, en ramme, en standard eller noget helt andet. Med "dimser" mener jeg f.eks. mobiltelefonen. en GPS, et vækkeur, en kaffemaskine, en bil osv. Jeg drømmer om en verden hvor jeg kan booke et møde i min kalender næste morgen. Min kalender sørger for at adressen på stedet for mit møde er kodet ind på GPS'en, så bilen er klar til afgang. GPS'en kan sige hvor lang tid det vil tage at komme derhen, og ud fra dagen og tidspunktet at dømme skal der bruges lidt ekstra tid pga. megen trafik. Denne information om tid, sendes til min "digitale butler", der ved hvor lang tid jeg skal bruge om morgenen på at komme af sted. Inkl. bad, mad og kaffedrikning.. Butleren bruger denne viden om mig og mine planer først på dagen til automatisk at stille mit vækkeur, så jeg kommer op i ordentlig tid. Med en viden om at 7,5 times søvn er det optimale for min krop, bliver jeg også mindet om at jeg skal se og komme i seng. (Tænk hvis bilen fortalte GPS'en at vi ikke vil kunne komme helt hen til mødestedet uden at tanke benzin først. Så kunne GPS'en tage højde for dette i sin tidsberegning, og ruten ville være klar - inkl. påfyldning.. Nå jeg bliver vækket af mit vækkeur, ved min digitale butler
at jeg bruge ca. 30 min på badeværelset, så når jeg kommer ud er kaffen klar Det værktøj jeg søger skal give mulighed for, at jeg (og andre) med grafik vil kunne tegne/indsætte f.eks. en GPS, en bil, en kaffemaskine, en telefon, en digital butler m.m. som så kan forbindes med streger. Hvis dette værktøj kunne tillade at alle interesserede kunne tænke med, lidt ligesom Wiki'er, så vil det være endnu bedre.. Er der nogen der kender til sådan et værktøj? Resultatet skulle være en mega-monster-kæmpe-stor tegning over hvordan alt ting kan hænge sammen. Fedt ikke! Har du lyst til at tænke med, så sig endelig til
Mange hilsner Michael Fray
|
Hej Michael
Jeg kender ikke sådan et værktøj, men kanon interesant filosofi
En digital butler ville være virkelig effiktiv og tidsbesparende, og tid er penge, så det er måske et produkt, som vi kunne se i fremtiden. Det er dog ikke en hverdag, som jeg selv kunne tænke mig, men det er måske den vej udviklingen vil gå.
Så en sjov og skræmmende tænke om en alt for effiktiv og skemalagt fremtid
Godt indlæg, det vil jeg sgu se, hvis det lykkes dig at lave det