Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Salg via telefon - HJÆLP tak ! :)

Side 1 ud af 4 (32 indlæg)
Fra 8260 Viby J
Tilmeldt 7. Mar 09
Indlæg ialt: 71
Skrevet kl. 22:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle sammen, igen igen.

Jeg har rigtig længe overvejet at begynde på tlf. salg.

Jeg vil gerne sælge en ny hjemmeside, inkl. mit egen producerede CMS system, CIF CMS. (http://www.daniaweb.dk) til mine kommende kunder.

Jeg har p.t. et tilbud kørende på 50% på al CMS og dets tilbehør.
Min målgruppe er små- og mellemstore virksomheder.

Jeg er helt blank på dette område. Og jeg mener virkelig! :)

Mit spørgsmål lyder således

  • Hvad starter man med at sige?
  • Hvad svarer man hvis modtageren bliver ubehøvlet (har jeg desværre prøvet et par gange eller fem - men det kan nok ikke undgåes)
  • Hvad starter man med at sige for at modtageren holder fokus? - i mit tilfælde. (er det "jeg har et tilbud til dig" eller "Er du interesseret i at mangedoble din omsætning (altså.. sådan noget lignende)
  • Skal man forholde sig ydmyg, eller virke frembrusende med store ord
  • Jeg hørte engang en telefon sælger der sagde at han havde lært at man skulle sige "det er et godt produkt IKK - så kunden bliver tvunget til at sige ja. Og "det går jo ikke at du ikke sælger noget nu VEL - så kunden bliver tvunget til at sige nej. - jeg synes personligt at det kan virke lidt fejt, men hvis det virker, så virker det jo.

Jeg ønsker absolut kun 100% tilfredse kunder.

Har du andre interessante ting som du mener at jeg skal ind på, så er du mere end velkommen til at poste en meddelelse.

Jeg har iøvrigt læst denne tråd:
http://www.amino.dk/forums/p/49483/295341.aspx#295341

På forhånd tak.

Morten Nissen
danianet - Hjemmeside design i Århus

Fra 8260 Viby J
Tilmeldt 7. Mar 09
Indlæg ialt: 71
Skrevet kl. 22:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Og det lyder måske dumt, men hvor meget skal man sætte sig ind i kundens forhold inden man ringer?
Er det for mit vedkommende, nok at vide om de i forvejen har en hjemmeside, og hvor opdateret den er.
Skal jeg sætte mig rigtig meget ind i hvad kunden sælger, tilbyder eller køber?

Morten Nissen
danianet - Hjemmeside design i Århus

Tilmeldt 16. Mar 06
Indlæg ialt: 851
Skrevet kl. 23:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra 8260 Viby J
Tilmeldt 7. Mar 09
Indlæg ialt: 71
Skrevet kl. 23:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det kunne selvfølgelig være en idé!

Morten Nissen
danianet - Hjemmeside design i Århus

Tilmeldt 23. Sep 08
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,0 stjerner givet af 1 person

Hej Morten

Svar på spørgsmål

Sp 1: Hey homey, hva' så
Sp 2: And fuck you too, spasser!
Sp 3: Fuck, I har en dårlig hjemmeside. Hvis I giver mig en blankocheck og et år, så kan jeg MÅSKE få den til at ligne noget ordentligt
Sp 4: Ethvert godt salg skal helst ende med at kunden græder over, hvor dårligt deres hidtidige løsning har fungeret. Når han/hun er helt nede, kan du også få afsat de tre computere med 386-processorer, som du har haft stående ude i garagen siden 1997 - for 10.000 kroner.
Sp 5: Jep, læg en masse ord i munden på kunden. Jord ham og giv så lidt taletid som muligt - de skal helst ikke have mulighed for at sige andet end Ja og Nej.

Og så til de seriøse svar Smile

Sp: Hvad starter man med at sige?
Præsentér dig med navn og virksomhed. Gør begge dele tydeligt, så samtalen ikke starter med en dum misforståelse der skyldes at du ikke har udtalt dit firmanavn ordentligt. Du har cirka 15-20 sekunder til at fange kundeemnets interesse - så du skal meget hurtigt komme frem til, hvilke forretningsmæssige fordele han/hun har ud af at lege med dig.

Sp: svarer man hvis modtageren bliver ubehøvlet?
Sørg for at afslutte samtalen på en ordentlig måde, for eksempel ved at sige: "Jeg kan høre, at jeg har fanget dig på et ubelejligt tidspunkt - jeg beklager forstyrrelsen. Hav en god dag, farvel"
Almindelig høflighed er et must i telefonsalg. Det er dig, der har ringet op og derfor skal du også være den, der viser mentalt overskud. Noget andet er, at personen i den anden ende af linjen måske har haft en LORTEDAG - en kæmpeordre er lige glippet, han er forsinket med et vigtigt oplæg til bestyrelsen, det to-årige barn brækkede sig ud over jakkesættet på vej ind i vuggeestuen og bilen punkterede på vej på arbejde - og SÅ ringer du!!!
Hvis du har afsluttet samtalen på en ordentlig måde, kan du både over for dig selv og over for modparten sagtens forsvare at ringe igen om en måneds tid. Han/hun har glemt alt om dig og i modsætning til første gang har det været en perfekt dag, hvor din opringning ikke kommer på tværs. Så kan det være, at der ligger en ordre og venter på dig.

Sp: Hvad starter man med at sige for at modtageren holder fokus?
Du skal starte med at give kundeemnet nogle korte argumenter for dit produkt, som er relevant for hans/hendes forretning. At sige "er du interesseret i at mangedoble din omsætning?" er at smøre for tykt på - lyder som 100 procent salgsgas!!!
En mulighed er at sige "Jeg kan se at I driver en god virksomhed og har nogle virkelig interessante produkter. Jeg vurderer at I kan få et stort udbytte af at udvikle jeres hjemmesideløsning - først og fremmest i forhold til tiltrækning af nye kunder" (her er det vigtigt, at du så rent faktisk har sat dig ind i, hvad virksomheden beskæftiger sig med og hvilke produkter de har på hylderne. Det er nemlig nødvendigt, at du i løbet af samtalen meget hurtigt kan komme med nogle input til, hvad din hjemmesideløsning kan gøre for virksomheden)  

Sp: Skal man forholde sig ydmyg, eller virke frembrusende med store ord?
Det er meget, meget forskelligt. Det kommer blandt andet an på den type person, som du taler med. Nogle gange kan man høre det allerede på tonen, når kundeemnet siger "Goddag, det er..."  Mennesker kan opdeles i nogle typer, som egentlig skal "angribes" på forskellige måder - søg på google efter "persontyper" eller "personprofil" så vil du få en masse input til, hvordan du skal gå til forskellige typer af mennesker.
Generelt er det ikke nogen god ide at være hverken ydmyg (hvis du dermed mener en undskyldning for dig selv) eller alt for frembrusende (hvis du dermed mener påståelig)
Det vigtigste i telefonsalg er i virkeligheden din troværdighed og opbygning af en tillidsfuld samtale, hvor kundeemnet tør at åbne op og indgå i en konkret dialog om det, du gerne vil sælge.

Sp: Jeg hørte engang en telefon sælger der sagde at han havde lært at man skulle sige "det er et godt produkt IKK"
Det er en rigtig god ide at stille spørgsmål i forbindelse med telefonsalg. Til gengæld er jeg ikke meget for den metode, som du beskriver i dit spørgsmål. Kan være, at den dur for dem, der sælger "hurtige" produkter som annoncer, kuglepenne eller lignende - jeg ville ikke anvende den ved salg af et produkt som dit.
I stedet for vil jeg foreslå, at du bruger åbne og lukkede spørgsmål. Åbne spørgsmål bruger du til at få mere at vide om virksomhedens behov og brug af deres nuværende web-løsning. F.eks. "Hvor ofte får I nye kundeemner eller ordrer ind via jeres hjemmeside?"
Det spørgsmål vil kundeemnet ikke kunne besvare med et "ja" eller et "nej" - men vil være tvunget til at svare med en sætning, som du så igen kan følge op på. Afhængig af svaret kan du følge op på ovenstående spørgsmål med et lukket spørgsmål, som kunne kunne være: "Kunne I tænke jer, at flere kunder lagde ordrer ind via jeres hjemmeside, så hjemmesiden aflaster jeres konsulenter"
Her vil kundeemnet typisk svare med et "ja" eller et "nej". Men før du stiller det spørgsmål er det vigtigt, at du har en sikker fornemmelse af, at kundeemnet vil svare "ja" - ellers kan du være endt i en blindgyde.
Når kundeemnet så har svaret "ja" kan du følge op ved at sige: "Vi har rigtig gode erfaringer med at lave hjemmesider, der flytter nogle varer over disken uden at belaste konsulenterne. Jeg vil meget gerne komme og vise dig, hvad vi kan - hva' siger du til at jeg lige kommer forbi i morgen en halv times tid"

Sp: Hvor meget skal man vide om virksomheden?
Det, der er nødvendigt? :-)
Tjek deres hjemmeside og hav den åben, mens du taler med kundeemnet.
Notér nogle overordnede informationer om virksomheden før du ringer op (Excel er hammergodt til telefonsalg), f.eks. produkttyper, hjemmesidens opbygning (hvis den for eksempel er opbygget i et søgemaskinefjendsk Flash-system), antal ansatte samt evt. andre informationer, som er relevante.

Alle kneb gælder i telefonsalg - det handler også om at opbygge en personlig relation til kontaktpersonen.
Derfor: Prøv at google virksomhedens navn og den kontaktperson, du skal tale med. Hvis du googler kontaktpersonens navn, vil du ofte få nogle oplysninger om personens interesser og andre informationer, som MÅSKE kan være interessante for dig. Det kan jo være, at du finder ud af, at I begge har deltaget i Berlin Marathon. I det tilfælde skal du sørge for at dreje samtalen hen på løb i slutningen af samtalen (hvis den ellers er gået godt)
Vi elsker at tale om vores interesser - det gør andre også. Udnyt det!
Men vær lige sikker på, at det er den rigtige person, du har googlet Stick out tongue

Til sidst vil jeg give dig det råd at netværke alt det du orker - og mere til :-)
Ordrer kommer rigtig tit på grund af personlige kontakter!!!

 

 

 

 

 

Venlig hilsen
Hallo! Kommunikation

Bertil K. Sall

 

Fra Aabybro
Tilmeldt 11. Jul 06
Indlæg ialt: 53
Skrevet kl. 20:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Morten

Jeg har selv siddet i samme situation som dig, og det er skide frustrerende med disse firmaer som tilbyder "gratis" hjemmesider til uanende kunder ... der glemmer at spørge til de løbende udgifter som jo bestemt ikke er gratis.

Det er en af de hårdeste brancher overhovedet du bevæger dig ind i... og hvis du stadig er i opstartsfasen - så er mit simple råd til dig at finde en anden måde at vinkle den på.

Hvis du i forvejen kan programmere så udvikl et værktøj som et NYTTIGT for en specifik branche og eftersælg så dit CMS produkt.

Jeg startede en sjov lille "Interflora-agtig" bamse-gave service - og her er resten af min historie... http://www.bamsefabrikken.dk/page295.aspx 

Telefonsalg af hjemmesider er dødens pølse fordi de kunder som virkelig har skod-hjemmesider er altid dem der kender "en som kender en - der kan den slags".
Jeg husker at jeg var millimeter fra at sælge en hjemmeside til en lokal tømrermester, havde virkelig gode samtaler og den indledende proces var igang... hvorefter at han meddelte mig af han forresten hellere ville have hans nevø lave den hjemmeside.... fordi han var jo DATAMATIKER... hehe... Morten ... drop telefonsalg af CMS hjemmesider - brug istedet dit netværk... og tænk anderledes frem for alt.

Jeg taler af erfaring!

 

Hygge..

Tilmeldt 18. Feb 09
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kunne se at du har meget styr på det med telefon salg. Ville se om du kunne lave en dukument jeg kunne gå efter når jeg skal ringe rundt. Er selv helt blank på dette område. Jeg har et rengørings firma, men jeg har det lidt svært med at skaffe kunder og kunne godt tænke mig et færdig salgstale som jeg kunne gå efter. Jeg vil enda betale dig for at lave en til mig hvis du har tid.....

Hvis du vil så ring til mig på 60 88 44 88

Fra 8260 Viby J
Tilmeldt 7. Mar 09
Indlæg ialt: 71
Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind mange tak for jeres fine indlæg!
Det er fedt at i tager jer tid til at skrive to, så lange indlæg.

Det er dejligt at høre fra folk i samme branche, der har haft samme problem.
Jeg tror at jeg vil forsøge den næste uges tid, med telefon opringninger, men jeg vil nok bruge ½ så meget tid, som jeg egentlig havde forventet efter dit indlæg.

Tusind tak!

Morten Nissen
danianet - Hjemmeside design i Århus

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 22:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Og så er der jo os som aldrig kunne drømme om at indgå aftaler med en telefonsælger som ringer uopfordret via oplysninger købt af Danmarks Statistik o.l. Det er så forstyrrende og det grænser for mig at se til chikane. Hvorfor ikke skrive ud til folk i stedet for via alm. post ?

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 23. Sep 08
Indlæg ialt: 274
Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Hej Bent

Skattekonsulenterne:
Og så er der jo os som aldrig kunne drømme om at indgå aftaler med en telefonsælger som ringer uopfordret via oplysninger købt af Danmarks Statistik o.l. Det er så forstyrrende og det grænser for mig at se til chikane. Hvorfor ikke skrive ud til folk i stedet for via alm. post ?

Jeg er også ofte ved at brække mig over telefonsælgere, men i langt de fleste tilfælde skyldes det, at deres tilgang er forkert og at de tydeligvis IKKE har gjort sig umage med at kvalificere deres liste med kundeemner, og i stedet bare ringer ud i det blå.
For eksempel er jeg inden for den seneste uge blevet ringet op af to telefonsælgere. Den ene var meget pågående og ville tale med "den ansvarlige for indkøb af elartikler i virksomheden", den anden ville gerne tale med indkøbschefen vedrørende engrospapir. Da jeg driver mit firma fra hjemadressen og IKKE er et trykkeri, kunne jeg bare meddele dem, at jeg nok ikke lige var i deres målgruppe Smile

Men gøres forarbejdet ordentligt, så er telefonfonsalg efter min vurdering både en god og effektiv måde at kontakte kundeemner på. Jeg er blevet ringet op en håndfuld gange, hvor jeg rent faktisk har vurderet, at det produkt, som telefonsælgeren tilbød, var relevant for mig. I de to af tilfældene købte jeg og i de tre andre tilfælde har jeg gemt deres kontaktoplysninger til senere brug!

 

 

Venlig hilsen
Hallo! Kommunikation

Bertil K. Sall

 

Side 1 ud af 4 (32 indlæg)