Det må da siges, at være en stor ulempe ved en platform, hvis den ikke er så fleksibel, at man kan rette op på problemer hen ad vejen, men skal tage højde for en hel bunke ting på forhånd. SEO er f.eks. ikke noget jeg normalt tager højde for, da det ikke har været aktuelt for mig. Hvis en kunde skulle komme til mig og have behov for SEO ville jeg synes det var ærgeligt, at jeg ikke nemt kunne ændre tingene, fordi jeg ikke havde overvejet det til at starte med. Der er i forvejen masser af (vigtigere) ting, man skal have styr på, så jeg gætter på SEO nemt kan glide i baggrunden i opstartsfasen. Det er klart, at fleksibilitet er en meget svævende størrelse og også har omkostninger forbundet med sig. Men det må konstateres, at nogle værktøjer giver mere fleksible resultater end andre og at nogle værktøjer tager længere tid at udvikle med end andre. |
> Nu regner jeg med at du snakker om markup og brug af kontrollerne
Ja blandt andet ... :)
Det er rigtig nok mark-up og kontrollerne som bestemt ikke er heldige - som udgangspunkt. Mange andre systemer er mere "rene" fra starten. Jeg ved godt at nogle ser det som en fed fleksibilitet at man kan bruge dem - eller lave noget bedre selv. Problemet er bare, at da det er det letteste at bruge det, så oplever jeg at alt for mange gør det. Jo, jeg synes det er et systemn-problem, at man leverer en pakke der som default er så skidt på det punkt - også selvom folk kan gøre andet, for der er jo ingen tvivl om at MS netop sælger .NET på at det er så let med de mange indbyggede kontroller ...
Et andet arkitekturproblem har med view_state at gøre. Det er ganske enkelt en virkelig tåbelig løsning! Lige præcis dette tror jeg der efterhånden er bred enighed om - og MS sagde da også til mig, at de godt selv kunne se det nu og ville lndre det. Men igen, ting tager tid med en stor organisation som MS :)
Så oplever jeg også, at .NET i nogle situationer generer nogle ID's - f.eks. i ikke-omskrevne URL'er, som er meget problematiske. En enkelt gang kæmpede vi i flere måneder med et kæmpe stort Europeisk webstes på .NET, hvor der var store sektioner som slet ikke blev indekseret. Årsagen viste sig at være, at de ID'er .NE leverede lignede session ID's SÅ meget, at søgemaskinerne, af frygt for at fare vild i sessionized URL'er, valgte helt at droppe de sider.
Et andet stort problem er duplicate content. Generelt har jeg ALDRIG set en eneste .NET-løsning der ikke har mere eller mindre alvorlige problemer med duplicate content. Og netop dette er et kæmpe problem i søgemaskinerne, som du ved. Jeg ved godt, at det ikke alt sammen skyldes .NET - en del af problemet ligger i IIS'en (som jo så også kommer fra MS :))
Langt det meste kan naturligvis løses - omed det f.eks. ikke altid er muligt at få fjernet al den view_state jeg gerne så helt fjernet og det er som regel ofte et sandt helvede at sikre at der INGEN duplicate content er - og vedbliver ikke at komme det.
Min pointe er, at .NET altså har en masse handicap - både i den måde det er opbygget på, og ikke mindst den måde det bruges på. Det koster - og det er ikke altid prisen værd. Nogle gange er det - og så er det jo fint. Jeg ønsker blot at kunderne træffer deres valg på et mere korrekt informeret niveau i forhold til det område jeg nu ved noget om. Sikkerhedseksperter, usability-eksperter og andre må så komme med deres input - og i sidste ende skal der så træffes en beslutning om system, der giver de fleste fordele og de færreste ulæmper på alle forretnings-kritiske områder.
> Det må da siges, at være en stor ulempe ved en platform, hvis den ikke er så fleksibel, at man kan rette op på problemer hen ad vejen
Netop! Der sker løbende en masse ting på Nettet og i forbindelse med søgemaskiner, som gør at man bliver nødt til at tilpasse sit website. Det kan være "nye" syndikeringsformater som da RSS kom - så skal det på. Eller det kan være nye begrænsninger eller filtre i søgemaskinerne, som man pludselig bliver nødt til at forholde sig til. Net-arkitektur forhold, som ændrer sig over tid, og som man derfor ikke på forhånd kan vide hvad er.