....Hvis folk prøver for ....
... Den erfaring jeg har fra andre communities, i udlandet, ....
Lukkede debatter kan være nødvendigt - og findes jo allerede her på Amino, hvis man vil holde på alle. Prøv f.eks. at se på hvordan SEO debatterne har udviklet sig her ...
Mange af dem der faktisk ved noget om SEO svarer ikke så meget, som de tidligere gjorde - undertegnede inklusiv. Det skyldes nok mest, at vi er trætte af når vi kommer med et godt råd om noget vi bare VED er korrekt, alt for ofte bliver mødt af et "Kan du bevise det!?!" fra en eller anden ung SEO-wannabe uden erfaring. Og helt ærligt, jeg vil gerne hjælpe folk, men jeg gider ikke skulle dokumentere alt hvad jeg siger. For at stimulere den mere "pro" Amino brugere (indenfor forskellige områder) til ilden, kan det være nødvendigt, at give dem nogle områder, hvor de kan "slappe af" med mere ligesindede :)
Lukkede debatter er vel kun nødvendigt for de administrative medarbejdere på Amino? Jeg kan ikke få øje på, i hvilke situationer et lukket Forum ville være givtigt på en site som Amino - hvis man som ekspert på et område har brug for at vende et specifikt spørgsmål med en anden ekspert, uden indblanding, skriver man vel en PM ?
Hvis alle eksperterne forsvandt ind i lukkede områder, ville de åbne områder jo risikere at stå tilbage halvtomme og med halvkvalte råd og vejledninger. Og hvordan vurderer man lige, hvem der er ekspert og ikke ekspert - eller hvem der skal have adgang til hvilke lukkede Fora?
Jeg tror i høj grad, at tiltrækningen ved Amino er, at man som lille fisk og måske anonym bruger kan få et kvalificeret svar på et spørgsmål, og følge nogle debatter af høj kvalitet i emner, som man måske slet ikke overvejede eksisterede. Og at stort set hele spektret af brancher er repræsenteret på ét sted.
Hvis der er behov for at kunne drøfte et emne uden indblanding fra "pøblen", kunne man måske forestille sig, at indlæg kunne låses af indlægsstifteren for svar fra "udenforstående", f.eks. styret via gruppeinddelinger, netværksinddelinger eller noget. Så kunne alle stadig følge med, men ikke komme med "irriterende" kommentarer og afkrævning af beviselighed.
Nu ved jeg ikke, hvor meget man kan se som anonym bruger - men kunne man forestille sig, at anonyme brugere blev begrænset til kun at kunne se f.eks. de 3 første indlæg i en debat, og skal melde sig ind, for at kunne se resten? Og at man gratis kan læse alt som bruger, men skal betale en form for abonnement for selv at kunne skrive? Og dernæst en superbrugerbetaling, hvor man fik adgang til flere features, som grafisk signatur, abonnering på svar eller indlæg fra bestemte brugere osv.
Personligt ville jeg med glæde betale for at benytte udvidede funktioner på en side som Amino - og mon ikke man kunne trække det fra i regnskabet ? 