Jeg er helt enig i, at alt det diskrimineringsfis er langt ude i hampen. Der skal den onde fløjteme ikke lovgives om, hvordan en virksomhed skal sammensætte sin bestyrelse. Kvinder - og mænd - skal bestride de poster og opgaver, hver enkelt har kompetence og lyst til, og det uanset om man har vedhæng eller ikke. Gud fri mig vel - tænk hvis der også skulle lovgives om 50% mandlige sygeplejersker, så ville vores syge og svage lide under endnu større manglende omsorg pga manglende personale.
Hvem i alverden påstår, at det er i kvindernes interesse at få bestyrelsesposter. 4 ud af hver 10. advokatbeskikkelse var i 2005 kvinder, og alligevel var kun 1 ud af 4 beskæftiget som advokat. Statistikken er nok et meget godt billede af, hvilken procentdel af kvinder der har ambitionerne til bestyrelsesposter, direktørstillinger i større virksomheder, politikerkarriere etc. Ikke at de ikke evner det, men af manglende lyst og interesse.
Kvinder har tendens til i langt højere grad at "bygge rede". Selv indenfor iværksætteriet er der en overvejende del af de kvindelige iværksættere, der aldrig kunne drømme om at udvide med ansatte. De har det godt med den frihed de har som selverhvervende, men samtidig friheden til at kunne sysle og bruge tid med børnene også. Modsat, hvor mange mænd har ikke drømmen om at bygge sit eget imperium og vise, hvor stor og stærk han er og bevise, at han kan tage sig af sin kvinde og sit afkom. Jeg kalder det rent instinkt - det har intet med diskriminering at gøre.
Men de kvinder, der har ambitionerne, skal i højere grad komme ud over stadiet af manglende selvværd. Vi kunne lære meget af mænds narcissisme (oftest positivt i erhvervslivet). Mænd ville til enhver tid søge en stilling, selvom der var 8 ud af 15 kompetencer, han manglede, hvor kvinder ville springe over med 2/15.