Kære Aminoer Jeg ønsker feedback, idéer og kritik til videreudvikling af servicen Listendk. Håber I vil hjælpe! :) Listendk er en online eventservice. Vores vision er, at danskerne nemt skal kunne skabe sig et overblik over alle arrangementer i bylivet. Alt fra events på klubber til koncerter og andre oplevelser. Det er vores håb at fremme den danske scene, hvad end det er på musikområdet eller i nattelivet (og senere andre emner). Vi ønsker at fokusere på det danske og vil derfor bruge energi på danske navne frem for udenlandske. Det er vigtigt for os, at så meget som muligt (helst alt) er at finde på Listendk, da vi mener at vi herhjemme mangler et samlet sted at finde disse oplysninger. Eksempelvis har næsten alle natklubber takket ja til vores service, hvilket vi ser som en stor gevinst for konceptet. Kort om os, kan jeg fortælle at vi er 4 drenge om Listendk. Jeg selv og en anden står bag design, koncept, udvikling og salg, vi har derudover en programmør og en bogholder. Alle de vigtigste emner er implementeret i Listendk allerede, men vi er under udvikling og over de næste par uger, er det meningen at alt basalt skal falde på plads. Sitet er desuden ikke optimeret til at kunne køre browserne Internet Explore 6 og Firefox 2 (samt ældre versioner af disse browsere). Det en af de mange ting, som vi arbejder på for tiden. Hvad mangler Listendk for at skabe succes? Jeg håber meget, at I vil hjælpe mig med noget konstruktiv feedback og ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen Christian | cs@listendk.dk | www.listendk.dk Bemærk at domænerne listendk.dk, listen.dk og listenkbh.dk fører ind på sitet. PS: Da vores førsteprioritet er et fedt produkt og ikke penge, ønsker vi så meget hjælp vi kan få udefra som muligt, så hvis nogen skulle sidde med kompetencer, krudt i røven og lysten til at være en del af teamet på den måde, må I endelig tage kontakt. Da vi tydeligvis ikke tjener penge, men at det tværtimod er omkostninger vi sidder med, kan vi desværre ikke give andet end muligheden for at arbejde med et fedt produkt. Omvendt kan man sige at hvis nogen er så engagerede at de ønsker at hjælpe noget frem for interessens skyld, er det helt klart denne type vi senere ønsker at have med på holdet, når det engang bliver os muligt at hyre folk. Giv endelig lyd! :) PPS: Kunne nogen have interesse i investering, sponsorat, at have banner på sitet eller noget andet i den dur, er I desuden meget velkommen til at skrive. |
Hej Christian
Synes det en super side som i med fordel kunne udbygge med noget mere indhold. Evt. gå i byen anmeldelser eller lignende.
I nævner til sidst noget med annoncering, sponsering eller lignende. Har I nogen ide om hvilke priser i vil tage for dette?
Har i evt. noget statistik på siden?