I en virksomhed med en enkelt deltager giver s.m.b.a. ikke mening. I den situation bør man ofte vælge et ApS eller et K/S.
Et s.m.b.a. er meget bedre end et ApS til det, som et s.m.b.a. egner sig til, og omvendt.
Lidt
polemisk kan man sige, at et s.m.b.a. en god ramme, hvis man i en
virksomhed med flere personer gerne vil have vished for at virksomheden
kan fortsætte nogenlunde upåvirket af partnernes skøre påfund. Det vil
måske i højere grad gøre sig gældende i virksomheder, som er
hobbyprægede eller filantropiske i et eller andet omfang.
Tilsvarende er et ApS et bedre valg, hvis man ikke prioriterer at
beskytte virksomheden mod partnerne, men at beskytte parternes
økonomiske rettigheder i foretaget - og at beskytte parternes
økonomiske retspositioner under den løbende drift og ved udtræden og
ophør.
Et s.m.b.a. er en god ramme om en virksomhed med en vekslende
personkreds, hvor man gerne vil have frihed til at bruge egne aftaler
omkring indtrædelse og udtrædelse af virksomheden uden at være tvunget
til at bruge de ufravigelige regler, der gælder for ApS og A/S.
De
kunne være 3 tandlæger, som gerne vil arbejde sammen med hinanden, men
absolut ikke med hinandens kreditorer/arvinger. Man vil gerne sikre sig
mod, at ens flinke kompagnon ikke lige pludselig en dag sælger
sin del af virksomheden til sin umulige fætter. Bevares, det kan man da
også i et ApS, men så skal den flinke kompagnon købes ud. I et s.m.b.a.
kan man bare have en bestemmelse i vedtægterne om, at s.m.b.a.
anparterne ikke kan overdrages, at optagelse af nye partnere kræver
godkendelse ligesom det kendes i nogle foreninger, og at udtrædelse
ikke udløser økonomiske rettigheder. Så er den på plads, hvis man
ellers holder sig i passende afstand fra Aftalelovens §36.
Tandlægerne
kunne også vælge en kombination, hvor de økonomisk interessante aktiver
ejes i regi af et selskab fx et ApS, et K/S, et a.m.b.a. eller et andet
s.m.b.a. med andre vedtægter, der kan gøres egnet til at være en god
ramme om det økonomiske mellemværende ved ind- og udtræden og ophør.
Selve
driften kan lægges i regi af et I/S eller et s.m.b.a., hvor fokus er på
at sikre et godt samarbejdsklima mod især udefrakommende udfordringer
som særkreditorer og arvinger. Her kan man et s.m.b.a. gå endnu længere
og også beskytte partnere, der ønsker at fortsætte mod partnere, der
ønsker at forlade samarbejdet.
En anden forskel på s.m.b.a. og
ApS er, at man er relativt frit stillet med få udarbejdet helt konkrete
vedtægter, som er skræddersyet til det foreliggende behov. Et ApS er på
utroligt mange punkter bundet af på- og forbud i ApS-loven og i
nuværende og kommende EU-direktiver.
Ønsker man eksempelvis at
sikre arvinger økonomisk med såkaldte fantomaktier, dvs. en
vedtægtsbestemt ret til økonomisk ydelse uden forvaltningsmæssige
beføjelser af nogen art, så taler det for at vælge et s.m.b.a.
En
anden ting, som heller ikke kan lade sig gøre med ApS, er at udbetale
udbytte andet end ved den årlige generalforsamling. I et s.m.b.a. kan
man udbetale udbytte månedligt, hvis det er det, man har lyst til,
ligesom det er helt halal med ekstraordinære udbytter.
Ulrik Guldbæk
Juridisk Rådgivningsselskab s.m.b.a.
www.juridisk.biz
Bliv gratis medlem
Opret bruger