Hej, Jeg synes til tider jeg har lidt svært ved at holde fokus. Jeg brænder for iværksætteri og for at drive min lille virksomhed, men jeg kan have svært ved at holde fokus - Både overordnet for firmaet men også med projekterne i firmaet. Det resulterer så ud i at jeg farer lidt frem og tilbage, prøver sporadisk løsninger af. Der er ikke fuld fokus på noget, så resultaterne bliver nok også det mindre gode. Jeg mangler vedholdenhed måske. Hvad gør I for at holde fokus? Hvad hjælper, hvad hjælper ikke?
|
Det at du gerne vil afprøve en masse kan jeg godt følge dig i. Specielt når man har mulighederne for det. Men fokus skal selvfølgelig være med. Jeg tvinger mig selv til at planlægge ordentligt og netop klargøre, hvad jeg egentlig vil med det, jeg går i gang med. Og om det er arbejdet værd. Målsætningen og strategi er væsentlige punkter for mig. Og så lægge tids- og aktivitetsplaner, så jeg ved hvornår jeg skal hvad. Og så skal planerne selvfølgelig følges og følges op. Det hjælper for mig med at se, hvad det egentlig var, jeg ville og at jeg også kommer derhen. Det kan også betale sig at få andre med i planerne på en eller anden måde, da det forpligter dig til at holde planer og aftaler. Der er nogle, der bruger coach til det, men (beklager) har jeg ikke selv større fidus til. Det handler jo egentlig "bare" om at få dig til at gøre, hvad du egentlig selv siger, at du skal. Men hvis det hjælper nogen, så er det helt fint med mig.
Håber at du kan bruge noget af det.
Hilsen Jakob