Præstationsangst - hvad gør man?

Kender I det at man kort før målstregen begynder at spænde ben for sig selv? Det er i dag gået op for mig at jeg er godt i gang med det i forbindelse med den bog jeg er ved at skrive, og som jeg har lovet mig selv skal udkomme i år. Jeg var ellers godt i gang tidligere på dagen. Skrivningen gik forrygende, og jeg var topmotiveret for at få en masse fra hånden. Så skulle jeg lige have en kaffepause og kom til at kigge på hvor langt jeg egentlig var. Det gik op for mig at jeg snart er færdig. Og så startede panikken! Jeg begyndte på alskens overspringshandlinger. Blev irritabel. Syntes pludselig slet ikke at det jeg har skrevet, er godt nok. Bandede over at det allerede var blevet søndag, og så kunne jeg jo ikke nå noget alligevel når weekenden snart var forbi. Og ... det skorter ikke på undskyldninger for IKKE at skrive, lige pludselig! Temmelig irriterende, for at sige det mildt! Og det er ikke første gang det er sket. Det er drææææææbende for kreativiteten og trækker projektet i langdrag. Det har jeg IKKE lige brug for nu!

Det er helt klart en form for præstationsangst. Hvad fanden gør man ved det?

~
Anja

P.S. Dette er en overspringshandling!

Hej Anja

"Computeren er overspringshandlingernes tempel," hørte jeg engang på et kurus.

Din tekst bliver formentlig kun marginalt bedre af at du selv gennemskriver den endnu engang. Lad i stedet en person, du respekterer, og som er inde i stoffet, gennemlæse og gennemkommentere. Så vælger du selv, om du vil tage højde for kommentarerne, når du gennemskriver sidste gang. Mens du venter på kommentarerne, kan du få det sidste fra hånden, fordi du ikke skal bekymre dig om teksten indtil nu.

Den metode havde jeg rigtig fin gavn af, da jeg skrev "Projekthæftet - lille bog om fundraising og projektmageri".

Bare klø på.

mvh Hans

året er ikke slut endnu,

Eller opsøg Bo Skjoldborg. Jeg har været på kursus hos ham, og han er intet mindre end genialt inspirerende.

Én af hans ideer til at komme tilbage i "flow" er at lave såkaldt automatskrif en halv times tid hver morgen. (Dette er blot ét værktøj ud af rigtig mange, og det er absolut ikke hans hovedpointe). Han er dybt seriøs - og som det måske kan ses af dette indlæg, så nåede han langt ind under huden på entykhudet vestjyde.

mvh Hans

Hej søde Anja

Hvad ville du gøre hvis du var mor til et barn der havde det sådan?

Tag det på skødet, kramme det, sige at det nok skal gå og at når vi det, så når vi det - og når vi det ikke, så er det også ok - og et du elsker og er stolt af dit barn lige meget hvad. Så det gør du: luk øjnene, forestil dig, at du tager Lille Anja på skødet og fortæller hende at det er HELT ok, og at lige meget hvad så elsker du hende og er stolt af hende! Kommer bogen ikke i år, jamen så kommer den næste år - og verden vælter ikke af den grund - for du har jo kærlighed, venner, godt helbred osv osv - alt det der betyder noget!

Og så tænker du over hvornår du sidst har gjort noget godt for dig selv, som f.eks. massage, ansigtsbehandling, nye sko eller hvad der gør dig glad - og så sørger du for at få det inden ugen er omme - for du skal gøre dig glad, så du føler dig taget af - af dig selv :)

Går det helt galt, så tænk over "Hvad er det værste der kan ske?" Virkelig, det aller aller værste der kan ske ved at du ikke får skrevet. Er det så farligt?

Held og lykke

Mette - som tror på Anja

Ja, vi risikerer jo altid at blive til grin når vi ytrer os, men det vigtige er bare ikke at blive til grin overfor sig selv :)

God skrivning!

Mette

Anja Lysholm:

at tænke videre over hvilken modtagelse bogen mon vil få

Fuck de andre - skriv for dig selv. Hvis du synes, det er interessant, så er det interessant. Du skriver forhåbentlig ikke for at blive rig, vel - i modsat fald, skal du skrive, hvad du tror, andre vil finde interessant.

mvh Hans