Hvor er det danske politi "dejlig effektivt"?

Det er lidt en anden sag, men min veninde bestilte et Guccibælte til 700 kr ved en webshop, som skrev det var et ægte bælte.
Da det kom var bæltet ikke blot uægte, det var også brugt.
Hun klagede til webshoppen som skrev en mail tilbage til hende, at ejeren godt var klar over, at bæltet ikke var ægte, men "da hun købte det troede hun altså også selv at det var ægte"?! som om det skulle hjælpe..
Ejeren skrev endvidere, at hun ikke kunne give min veninde pengene tilbage, fordi hun havde brugt dem og ikke havde nogen penge.

Min veninde kørte ned på den lokale politistation, med mailen i hånden -  men den slags småting havde de ikke tid til at tage sig af, når det var så lille et beløb.. Selv om de ikke behøvede at opklare noget som helst, min veninde havde jo mailen, hvori webshop-ejeren selv forklarede, at hun godt vidste det var falsk. Så hun mistede de 700 kr - og webshoppen eksisterer stadig, så der er sikkert også andre der bliver snydt.

Kan godt se, at politiet ikke kan undersøge alle sager, men de ganske indlysende sager som nemt kan standses og hvor der er stor sandsynlighed for, at tyven også svindler andre - dem burde de kunne finde tid til!

"blot af interesse...findes der noget overblik over, hvor stort et omfang disse svindelordrer beløber sig op i for både bankerne, kortindehaver og webshopejeren?"

Jeg kender ikke beløbet, men kan fortælle at det ALTID er webshopejeren der sidder med sorteper. Når kortindehaver klager, returnerer PBS pengene og sender webshopejeren et krav om tilbagebetaling af beløbet (modregning) samt et gebyr for deres ulejlighed!

Jeg er ganske enig i, at politiet gør alt for lidt ved den slags svindel. Vi har været igennem møllen en del gange, selvom jeg personligt er RET god til at spotte svindelordrene.
Den ene gang gjorde politiet faktisk noget, men der var altså også over 50 butikker der var blevet svindet og fjolset fik sendt varerne til sig egen adresse!
Så helt overset er internetsvindel ikke af politiet, men de har næppe ressourcer til småsagerne, selvom det er pisse frustrerende.

Jeg er så enig med dig. Det handler altså også om at tage netbutikker og almindelige ærlige mennesker alvorligt.
Min mand fik stjålet sit dankort af en ubegribeligt dum tyv, som spillede på nettet, overførte penge til sin egen konto og bestilte sexlegetøj hjem til sig selv.

Jeg var rasende over at få lænset vores konto og meldte det selvfølgelig til politiet, der forberedte mig på, at de nok ikke havde ressourcer til at efterforske sagen. Så jeg kontaktede selv alle de steder, der figurerede på vores blødende konto og fik de pågældende webbutikker til at sende navn og adresse på tyven til politiet, så de sådan set ikke skulle gøre andet end at køre et smut ned og hente vedkommende. Det havde de ikke tid til, og de blev virkelig sure, da vi efter et par uger ringede og spurgte, om de havde fået fat i vedkommende.

Vi får tabet erstattet af banken - men har haft hul i kontoen i et par uger - og den arbejdsdag det kostede mig at ringe til bank, politi (og hidse mig op være rasende) er spildt. Og tyven og alle andre ved, at det kan man da bare gøre igen 100 procent risikofrit. Hurra!