Tja, en iværksætter er jo mange ting! Når vi snakker om udviklingen af iværksættertilbud, så har det ofte en tendens til at blive lidt højtragende (ikke det samme som ambitiøst), generelt og dermed ofte mest indirekte værdiskabende for den enkelte iværksætter. Jeg er optaget af at tænke i tiltag der er mere direkte værdiskabende - altså fremfor at tage på et kursus i "sådan laver du en markedsføringsplan", så rent faktisk komme hjem med en færdig plan. På den måde komme udenom "oversættelsen" fra professorindlæg/sådan brander coca-cola, og direkte ind til benet i vores virksomheder... Så! Hvad ville have størst direkte værdi for jer som iværksættere?!? Billige bøger? E-læring? Virtuelle konferencer? Konceptudvikling? $$? Netværk/loungemøder? Inspiration? Coaching? Der er med andre ord tale om ren giro 413 gavebod - vi har holdningerne og pengene, hvad er jeres behov? Ned på jorden. Ind til benet. Ud over stepperne. Morten. *Lad os holde op med at putte hinanden i (a)kasser*-) |
Morten, det undre mig lidt, at du skriver at det er en ren gavebod - navnlig set i lyset af at du gør det på vejne af A-kassen Krifa... Nu har du jo selv skrevet et indlæg i min tråd omkring A-kasserne og hvad man kan (og navnlig ikke kan) bruge dem til.
Hvis det virkelig er sådan en kæmpe gavebod og Krifa er villig til at smide en masse penge på bordet, hvad med at de så startede med at kigge på deres kerne-forretning: selve A-kassen? Og så se at få ændret reglerne således at selvstændige decideret kan få glæde af A-kassen. Det ville være det jeg syntes de skulle koncentrere sig om først.
Dit "pay-off" "*Lad os holde op med at putte hinanden i (a)kasser*-)" giver mig den opfattelse - sammenholdt med resten af dit indlæg - at Krifa ikke længere ønsker at fungere som A-kasse, men vil noget helt andet.... Er det en holdning Krifa har godkendt?
/Jesper