Jeg er en ægte ide mager, men jeg er dog ikke millionær endnu. Udfordringen er ikke ideer, men det at føre dem ud i livet. Når det er sagt, så VED jeg at jeg bliver millionær. Det er bare et spørgsmål om tid. Om nogle år kan jeg hive denne besked frem, og se at jeg havde ret. Du behøver ikke nødvendigvis den helt store ide for at blive millionær. Hvad med 10 mindre ideer, som alle genererer penge for dig? Det er fint at knokle, og svede osv. for at opnå et mål. Men hvem gider arbejde 70 timer om ugen, for at opretholde ens standard og indkomst. Hvorfor ikke "Make and forget", og så kun vedligeholde tingene så de altid har en fast indkomst. Det er dette jeg er i gang med. Og jeg er på ingen måde i tvivl om at jeg bliver multi millionær. Mine største bekymringer ligger i aftaler med PBS, og hvordan jeg får mest ud af mine mange penge. For jeg ved at pengene kommer, på den ene eller anden måde.
Ps. Held og lykke med det. Think out of the box. Og nogle gange gøre det som andre gør 1% bedre ;) |
Ideer som man kan tjene penge på er sjældne. En ide er sådan set bare noget information, og at tjene penge på den er at drive forretning. Når du snakker om "en ide" og ikke "flere ideer", så er det et sprogbrug der normalt betyder at ideen er en ide til en forretningsplan. F.eks. at sælge is på bellevue, lave et møntvaskeri på Nørrebrogade eller lign.
Min erfaring er, at man kan øge chancen for at finde på en god forretningsplan ved at:
- Have en solid grundviden om nogle ting, f.eks. om kunst, IT, fysik, landbrug, maskiner osv. Jo mere man ved, jo flere ting kan man se og gøre.
- Komme ud i forskellige brancher. Der er utrolig mange smarte ting i denne verden, som kun få brancher har opdaget. Men hvis noget virker i en branche, hvorfor så ikke også i en anden? F.eks. mangler der p.t. rigtig gode IT løsninger i visse steder i bygge- og anlægsbranchen, og sundhedssektoren eksploderer i størrelse i de næste 10-20 år, med gode muligheder for at komme ind i den branche.
- Bruge sit netværk til sparring, især mht. at finde fejl i ideerne. Iværksættere fejler ofte på fejl de ikke selv kan se, og ikke på mangel på ambitioner.
Det er vigtigt at indse, at 10 hjerner opnår mere på samme tid end 1 hjerne, og at man derfor skal involvere andre på en måde, så de rent faktisk gider. Hvis de ikke gider, så er ideen enten ikke god nok, du snakker med de forkerte, eller også er du ikke god nok til at indrette din kommunikation til andres måder at tænke på. Husk også at vælge netværket med omhu - der er rigtigt mange, der vil være med i noget, der bliver en succes, uden at de rent faktisk kan bidrage med noget værdifuldt, men de prøver at komme med, og lyder ofte enormt kompetente, når de snakker.
Husk også, at den der er god til at opfinde ting, sjældent er god til at føre en forretningsplan ud i livet, om omvendt. Hvis man vil begge dele, så bør man være mindst 2 fuldtidsaktive i firmaet - det viser alle erfaringer.