Jeg anbefaler også at skelne mellem 'indskud' og 'mellemregning' i virksomheder der beskattes efter almindelig personbeskatning. Det giver et klarere billede af virksomheden hvis man ved hvor mange penge man har skudt ind - og måske (uha) bliver ved med at være tvunget til at skyde ind. Det forudsætter naturligvis at 'mellemregning' ikke bliver for stor og for permanent til at forstyrre billedet.
Der er stort set ingen lovregulering af hvordan du bruger disse to konti i virksomheder der beskattes efter almindelig personbeskatning (bortset fra 'god bogføringsskik'), så du kan sagtens 'låne' penge i virksomheden hvis der beskattes efter almindelig personbeskatning. Det grumser dog billedet hvis du gør det for meget, men har ingen skattemæssige konsekvenser.
Her er mit forslag til egenkapitalkonti i personlige virksomheder (virksomhedsordningen eller ej):
Ihændehaverindskud (kredit)
+ opsparet overskud tidligere år (kredit)
+ årets resultat (er nul hele året - får et beløb ved årsafslutning) (kredit)
+ mellemregning (svinger mellem nul og en mindre kreditsaldo, udlignes inden årsafslutning)
- private hævninger (debet)
= Egenkapital ultimo