Kære skattekyndige
Jeg har påtaget mig den spændende opgave at lave regnskab for min mands ApS. Han er - mildt sagt - kommet 'lidt' bagud med det. Har kun fået lavet momsregnskab i firmaets godt et års levetid - vi skal afslutte det første årsregnskab til nytår Jeg bogfører nu hele baladen fra august til dd i E-conomic. Så til mit spørgsmål
Jeg har en konto der hedder mellemregningskonto under egenkapital for private udlæg. Mit problem er, at min mand har lavet en lang liste over året hvor har blot har plottet beløb ind, som han har lagt ud for. Det vil tage en hulans tid at få fundet ud af nøjagtig hvilke poster det er, han har udlagt og så få dem krediteret på mellemregningskontoen - for derefter at debitere dem der og kreditere bankkontoen.
Kan jeg springe over hvor gæret er lidt lavere, eller er der ingen vej udenom?
På forhånd 1000 tak.
Susanne