Jeg ved godt det er en gammel tråd, men laver man et nyt indlæg får man jo standardsvaret: Tag og søg i de gamle tråde!
Til sagen: Jeg tror meget på at ringe ud for at skabe kontakter og få aftaler og tilbyde sine produkter. Det er en relativ billig måde at komme i kontakt med mange forskellige. Mit problem er, at jeg ikke kan forstå reglerne på området. 1. jf. forbrugeraftaleloven må jeg ikke ringe til private for at sælge, men må jeg ringe til dem for at fortælle om mit firma og så evt. lave en aftale eller få tilladelse til at sende dem informationsmateriale? 2. Må jeg ringe til virksomheder og offentlige institutioner eller er de også beskyttet mod telefonsalg 3. Er der en god metode til at man kan ringe frit til alle man skønner kunne være interessante, altså hvis man fx. udelukkende fortæller om sit firma og forsøger at få et møde, er det så tilladt?
Jeg håber meget at en af Jer vil give Jer tid til at svare
Venlig hilsen Kenneth |
Hej SumoAction
Det korte svar er:
1: Nej, du må ikke ringe til private!
Loven siger:
Som erhvervsdrivende må du ikke uden forudgående aftale henvende dig til private forbrugere på deres bopæl (eller andre steder fx deres arbejdsplads) - hverken telefonisk eller personligt.
En undtagelse fra reglen er dog telefonisk henvendelse ved bestilling af bøger, abonnementstegning på aviser, tidsskrifter, forsikring eller sygetransport.
Hvis forbrugeren har tilmeldt sig den såkaldte Robinson-liste hos CPR-registeret, er det dog heller ikke tilladt at ringe vedrørende undtagelserne.
Ved dør- og telefonsalg har forbrugeren særlige muligheder for at fortryde købet. De kan fx nægte at modtage varen, eller de kan returnere den inden to uger. Hvis varen er betalt, skal sælgeren refundere beløbet, når varen er modtaget.
2: Ja. Loven gælder kun private. Du må altså gerne ringe til virksomheder og institutioner.
3: Dette er jo mere en vurdering. Hvis du har et godt budskab og kan gøre det interessant i telefonen, er jeg overbevist om at du også kan komme igennem med dit budskab.
For mange er telefonen den første kontakt til en potentiel kunde. Men vær opmærksom på at der også er mange afvisninger og opkald til folk der ikke er interesseret.
Held og lykke med dit telefonsalg :-)
Jens Peter
www.solidmedia.dk