Dit spørgsmål om, hvilke tal, revisoren skal bruge, dækker slet ikke det, du i virkeligheden skal vide, hvis du skal lave et regnskabsprogram. Først og fremmest er du nødt til at lære at bogføre (vi bruger det klassiske, italienske princip om dobbeltbogholderi her i Danmark), så du skal ud og lave noget debet-kreditgymnastik selv. Herudover skal du vide, at det er nødvendigt, at man i bogføringen kan følge kontrol- og transaktionsspor, det kan du læse om i bogføringsloven. Vi taler altså om en database med mange felter, som kan sorteres på mange måder, og hvor der ligger mange beregninger bag.
Jeg har ind imellem kontakt med nogle personer, som er i gang med at udvikle regnskabsprogrammer, ligesom jeg jævnligt taler med producenter af regnskabsprogrammer, der allerede er i brug, og har derfor hørt lidt om, hvordan det foregår. Der medgår rigtig mange timer til programmering. Yderligere er det nødvendigt med en hel masse betatestere, for regnskaberne er et meget følsomt område, så virksomheder er ikke tilbøjelige til at vælge noget, uden at det bliver anbefalet af andre og i øvrigt virker stabilt og gennemprøvet. Lige så snart, man tror, man er færdig, dukker der så spørgsmål op om principper for vareforbrug, som - i de fleste programmer - foregår halv- eller helautomatisk, og så skal man forholde sig til fakturering til det offentlige og en hel masse andre ting.
Det er ikke for at tage modet fra dig, men det er en meget, meget stor opgave, som Peter nævner. I dit sted ville jeg overveje, om der på markedet allerede er et program, som du kan integrere med dit eget system, og så optage forhandlinger om det.