Hej Aminoer Vi er nok ikke de eneste herinde, der henter containere hjem fra Asien. Alle ved jo nok, at priserne er steget en hel del, men her den sidste måned er det som om, at det bare er eksploderet. Indtil juni betalte vi 60-80.000 pr. 40 fods container, men nu er prisen oppe på mere end 120.000, og DSV oplyser, at priserne nok langt fra har toppet. Jeg hørte fra nogle inde fra shippingbranchen, at så længe importøerne betaler, så stiger priserne - de vil simpelthen se hvor meget de kan presse citronen. Vi kan lige akkurat hive en fortjeneste hjem pt. med disse priser. Men vi rammer snart grænsen. Hvordan klarer I jer? Har I avance nok til fx. 150.000 pr. 40 fods, eller håber I bare på bedre tider om ~6 måneders tid? Mvh. |
Så vidt jeg har forstået skyldes det først og fremmest, at en meget stor andel af verdens containere rent fysisk er strandet i USA på grund af manglende lagerkapacitet. Containerne bliver ganske enkelt ikke tømt, men bliver brugt som lager - upåagtet, at det altså også koster kassen (måske endda containeren).
Men så længe det er billigste mulighed i en tid hvor handelen har været sat i stå, så lagerkapaciteten er brugt op, så betaler man.
Det medfører så, at der er mangel på containere i resten af verden.
Man kan ikke "bare lige" producere en masse nye containere, og i øvrigt er jernet også steget vildt.
Fra min kilde lød det, at der kan gå år, før balancen i containermængden er genoprettet.
Måske vil det føre til faldende fragtpriser, hvis de strandede containere pludselig frigives til markedet i stort antal.
Indtil da, går transporterne til dem, der vil betale.
Hans