Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Stillingsbetegnelse for stiftere af en spilvirksomhed

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Aug 20
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 14:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej med jer

Jeg ved, at dette er et meget omdiskuteret emne, men jeg mangler nogle input skræddersyet til vores situation. Vi er to, som ejer en virksomhed, hvis primære aktivitet er centreret omkring udvikling og udgivelse af computerspil. Virksomhed er personlig - et I/S.

Vi er begyndt at brande firmaet og dermed også os selv, og vi er nu nået til et punkt, hvor vi er i tvivl om de stillingsbetegnelser, som vi kan trække ned over vores hoveder. Vi mener bestemt, at dette er vigtigt, da vi i løbet af noget tid forhåbentligt kommer i rampelyset, og derfor vil dette give et praj om, hvem vi er, hvad vi laver, etc..

Vi synes, at titler som CEO, COO, etc. er lidt for fancy, og vi mener ikke, at vi kan bruge dem pga. virksomhedens form og størrelse. Vi leder både efter danske og engelske betegnelser. Indtil videre er vi på medstifter (co-founder), men dette alene giver ikke et indtryk af, hvad vi laver, og hvad vores ansvarsområder er. Vi søger alt i alt 2-3 stillingsbetegnelser (inklusiv co-founder). Her er vores ansvarsområder.

Min kompagnons primære ansvarsområder er produktudvikling (primær udvikler af vores spil) og ressourcestyring (sørger for at holde overblik over nødvendige ressourcer til produkter, virksomhed og er primær udøver af grafisk materiale, m.m.).

Mine primære ansvarsområder er: 1) ansigtet udadtil (kommunikation, leder af potentielle ansatte og praktikanter, udførelse af tests, foredragsholder, etc.), 2) drift af virksomhed (registrering og vedligeholdelse af virksomhed, konti, budgettering, bogføring, forretningsplan, m.m.), 3) administrativt arbejde (behandling og analyse af data og trafik, administration af domæner, hjemmeside og mailadresser, m.m.), 4) strategi og markedsføring (market research, SEO, marketing plan, annoncering og reklamering, kreering af videomateriale, m.m.).

Det lyder måske af meget, og det er det også. Jeg arbejder ca. 70 timer om ugen, hvor min kompagnon ligger et sted mellem 40 og 50 timer om ugen.

Just in case spørgsmålet skulle opstå: vi stifter ikke et ApS til at starte med, da vi ikke har kapitalen til at komme ordentligt igang.

Jeg håber, at I kan/vil hjælpe. Måske I har erfaringer, holdninger og idéer.
Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej,

Jeg ville helt klart bruge titlen General Manager til dig, da det er dig, der står med alt det praktiske og administrative. Du kan tilføje "partner", så folk ved at du er medejer af firmaet. Jeg synes "grundlægger" er et mærkeligt navn at bruge - så "co-founder" er ikke et ord, som jeg synes specielt om.

Din partner kan så få en titel, som designer eller "head of computing" med tilføjelsen partner.

Tak fordi du undgår de dersens CXX titler. Det er simpelthen plat i min verden når vi taler firmaet som ikke har rundet 100 mio kr i omsætning.

Tilmeldt 31. Aug 20
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 14:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Flemming

Tak for de fine input. En General Manager (GM) dækker de fleste af mine ansvarsområder ret godt. Ang. min kompagnon, er "product manager" en mulighed i din bog? Altså "Partner and Product Manager" (eller "Co-founder, Partner and Product Manager")?

Til andre: vi søger så meget input som muligt, så vi håber, at I vil bruge nogle minutter på at dele ud af jeres erfaringer og holdninger. Vi værdsætter det meget højt!
Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 15:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen,

Hvis det var mig selv, så ville jeg ikke engang anvende "partner", da det er uden betydning for modtageren. De vigtige personer skal nok finde ud af, hvem der ejer virksomheden.

Product manager er rigtig fin!

Hold det enkelt - General Manager og Product Manager er super titler.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg ville passe på med for fine titler - dansk ejer/adm - ejer/produktudvikling - og tilsvarende på engelsk hvis I har engelske kunder.

To person i virksomhed og alt det med partner and general manager lyder let som man vil udstilles om noget dyrt og fint - og ikke som en lækker praktisk amarbejdspartner - men det afhænger nok af hvem jeres kunder er. To mand - og adm direktør og Produktdirektør og alt i den stil, synes jeg virker overkilll
vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 31. Aug 20
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 19:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej John

Dit forslag er altså, hvis vi tager den på engelsk, 1) Owner and Administrator, og 2) Owner and Product Developer?
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det ville være naturligt for mig - Owner eller founder and x  y  hvad du synes smager bedst

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Hadsten ved Århus
Tilmeldt 11. Feb 08
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det er også et spørgsmål om smag, men jeg synes det er lidt i den 'latterlige' boldgade at kalde sig Direktør eller CIO for bette firmaer. Jeg har haft samme overvejelser som dig tidligere.

På dansk kalder jeg mig nu "Indehaver og softwareudvikler".

Hvis der var flere co-founders ville jeg nok istedet skrive "Partner og softwareudvikler"

Mit er et ApS

Tilmeldt 31. Aug 20
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Vi stifter et ApS i stedet. Ville I stadigvæk mene, at de ovenstående titler er de rigtige? Det skal lige siges, at virksomheden kommunikerer på engelsk, da distribueringen primært foregår internationalt. Derfor ønsker vi også engelske titler.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)