Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Afslag på erhvervskonto

Side 3 ud af 3 (28 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 17. May 16
Indlæg ialt: 1091
Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Men igen.

Ikke giv op.

Prøv andre banker

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 09:05
Hvor mange stjerner giver du? :

kontor_ninja:

Nu er det min mand der er ansat så mere mystisk er det heller ikke :-) Jeg kender branchen på den måde at jeg ca ved hvad tingene koster at få lavet for det er mig der har lavet regnskab siden han startede som selvstændig for mange år siden.

Som enkeltmandsfirma havde han en kunde der ikke betalte sin regninger og det kunne firmaet ikke holde til ergo RKI.

Indskuddet i firmaet er en minilæsser som er dobbelt så meget værd som indskuddet så den del er i orden.

Synes bare de gør det svært at være iværksætter :-/

Det er en svær situation at du ikke kan overholde loven pga disse ting. Der er givet mange råd her, men det du ubetinget er nødt til at finde ud af hvorfor DEN "bankrådgiver" som du har kontakt til ser dig som stråmand.

Selvom du laver regnskab for ham angiver du at du ikke arbejder i firmaet, og så er det ikke så svært at forstå at en af de bankuddannede som bankerne ofte sætter til at tale med små virksomheder, og som typisk har meget lidt viden om erhverv, kunne se dig i det lys.

Minilæsseren må have en værdi som banken kan se, og udfra det du skriver tyder det på at du, din mand og bankrådgiveren taler forbi hinanden. Det kunne være at kaution i minilæsseren var nøglen, eller at det hjælper at tale med Mette i banken istedet for Søren. Helt basalt er det som andre også har skrevet et spørgsmål om at afdække hvor konflikten er.

Banken vil ikke arbejde gratis, banken vil ikke have en tabsrisiko, banken vil ikke medvirke til ting der er lysssky - hvidvaskningslovene er hysteriske og skyder gråspurve med kanoner - men helt basalt så drejer det sig om at bankrådgiveren, hans/hendes livremme og seler ikke kan se en risikofri fremtid. I arbejder i en sektor hvor mange supplerer indtægterne med ting som hverken skattevæsen eller bank kan se, og det kan gøre det ekstra svært.

Bankerne har serviceydelser hvor de køber jeres fakturaere og tager et cut. Factoring kan være en mulighed for at sikre et cashflow som banken kan se, men det virker som der er mange forskellige ting der står i vejen, og at de ikke er afdækkede.

Jeg ved ikke hvorfor du ikke er en del af firmaet hvis du ejer det og laver bogføringen, men det synes da at være et punkt hvor man kan komme videre ved evt at spørge banken.

Tilmeldt 14. Feb 18
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 09:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg overholder loven 100 %. Firmaet er stiftet af advokat og der har været revisor over det fra starten. Mon ikke de havde sagt nej til at sætte deres navn på det hvis det var i nærheden af at være ulovligt?

Jeg har snakket med flere forskellige i Danske Bank uden det har gjort en forskel.

Jeg må bare arbejde videre med at få en erhvervskonto for det er vist som at spille i lotteriet om det kan lade sig gøre eller ej :-/

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46436
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg er ikke i tvivl om du overholder loven som sådan, men verden er nu en gang skruet sådan sammen, at mange mennesker der går ned med et eller andet, og ender i RKI - de finder (skjulte) penge til enten et IVS eller et ApS, som de så lader en anden person stifte og stå som ejer i. Det kender banker alt til, og virkeligheden er så, at RKI personen kører videre, nu med en stråmand som ejer, men i princippet ER firmaet RKI manden. 

Jeg tror stadigt kun du har to muligheder.

Enten: En anden end RKI må være direktør og være det for alvor - ikke blot som stråmand, for ellers vil en bank trække sin konto til sig igen når de opdager det. Det kan være broen til de banker i HAR talt med er brændt, fordi de stadigt mener der er noget stråmand over det - men så må I videre til andre - 

Eller: I får konto med debetkort (ikke visadankort eller andet  men rent hævekort) + uden ret til PBS og uden ret til at tilknytte betalingsløsning til webshop. Dermed er bankens risiko MEGET lille, og så vil jeg mene der er en chance - stadigt mod at betale for en sådan konto, for banker tjener intet på jer ellers. Henvis til Finans Danmarks opfordring til at banker tilbyder erhvervskonti til alle (men typisk bare sådan en uden risiko type).

Forvent let, stadigt som ejer at skulle skrive under på en personig selvskyldnerkaution. Nordea har ny startup bank i erhverv - måske du skal prøve der? https://www.nordea.dk/erhverv/ny-kunde/bliv-kunde-erhverv.html  og ellers prøv i den bank du selv er godt kendt som god privatkunde.

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 16. Jan 09
Indlæg ialt: 503
Skrevet kl. 10:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

kontor_ninja:

Jeg overholder loven 100 %. Firmaet er stiftet af advokat og der har været revisor over det fra starten. Mon ikke de havde sagt nej til at sætte deres navn på det hvis det var i nærheden af at være ulovligt?

Jeg har snakket med flere forskellige i Danske Bank uden det har gjort en forskel.

Jeg må bare arbejde videre med at få en erhvervskonto for det er vist som at spille i lotteriet om det kan lade sig gøre eller ej :-/

Der er vel ikke tvivl om at selve selskaberne er lovligt stiftede mv.

Men man kan ikke tvinge en bank til at give en erhvervskonto til en virksomhed (selskab eller en personlig ejet virksomhed).

Banken forholder sig til om der synes at være risici ved virksomheden.

Det banken lige nu kan se er følgende:

* ejeren har ikke noget med virksomheden at gøre - ud over et formelt ejerskab

* den person der faktisk driver virksomheden - og er direktøren i selskabet - er gået konkurs og er registreret som dårlig betaler

Hvis jeg var bank ville jeg også betegne dit ejerskab som en stråmands-konstruktion. Du står formelt som ejer af virksomheden, men det er som stråmand for din mand, der er den egentlige person bag virksomheden.

Mit umiddelbare råd er, at du/I skal finde en anden direktør for selskabet, og lade vedkommende være ansat. Det kan måske være dig selv.
Du skal så defacto også lede selskabet og føre tilsyn med forretningsførelsen, herunder holde øje med risici. 
Givet der er tale om en enmands-tømrervirksomhed bør det være muligt at du kan gøre dette på deltid - og primært uden for almindelig kontortid. Derved kan du også have dit nuværende job ved siden af (med mindre der eventuelt er en klausul i dit primære ansættelsesforhold mod dette). 

Det er selvfølgelig også muligt at banken vurderer, at den tidligere konkurs i et vist omfang kunne og burde være undgået. Altså at de måske betragter din mand som en ikke helt kapabel forretningsmand, med betydelig risiko for at der snart sker en ny konkurs. 
Hvis det er tilfældet, så tror jeg ikke at jeres nuværende bank vil være med uanset hvad I ændrer. 

I så fald så overvej at ændre direktion som foreslået, og tag så dialogen med andre banker. 

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

kontor_ninja:
Jeg må bare arbejde videre med at få en erhvervskonto for det er vist som at spille i lotteriet om det kan lade sig gøre eller ej :-/

Der er fremkommet en masse gæt her på hvad det er der er problemet.

Prøv at få din bank til at fortælle hvad det er de ser uden at få følelserne for meget i klemme. Det er aldrig rart hvis nogen synes du ikke er dygtig nok, ikke er hæderlig nok, ikke er..... men det er meget lettere at løse problemet hvis du ved hvad det er! Ingen af os er kompetente til alt på alle tider, og vi har alle "lig i lasten" som folk kan fortolke på en måde vi mener er dybt urimelig, men dette handler om hvad bankerne ser som fakta/formodning/mest sandsynligt og du er nødt til at kunne tale deres sprog!

Tilmeldt 14. Feb 18
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Skyggemanden:

Jeg opfattede det heller ikke som et personligt angreb. Min bitre tone var nok mere rettet mod Danske Bank som jeg jo mener burde kende os og vores forbrugsmønster efter 6 år hos dem i privat regi :-)

Jeg hører hvad I siger og tager det til efterretning. Ærmerne er smøget op og følelserne må komme lidt i baggrunden så jeg finder en bank der vil :-)

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 16:18
Hvor mange stjerner giver du? :

kontor_ninja:
Det er netop Danske Bank vi slås med.

Jeg har også lidt startet virksomhed og jeg fik min erhvervskonto igennem Danske Bank. Jeg havde kontoen efter en samtale i telefonen og indsendelse af nogle papirer... Nogle gange kan man godt få fat i en som gør det svært for de små - og andre gange får man en som springer rundt for en...

Side 3 ud af 3 (28 indlæg)