Jeg står og har en holdbar ide, som jeg gerne vil have ført ud i livet.
Jeg har set på nogle website templates, som jeg blot kan købe og gå i gang med. Jeg er dog i tvivl om det er bedre, at starte fra bunden og bygge hjemmesiden op, hvilket også er væsentlig dyrere.
Jeg skal bruge et website alla www.closay.dk (Det har dog intet med closays koncept at gøre).
Nogen der har nogle templates som minder om closays eller mener det er bedre at bygge det op fra bunden?
Ser helst at jeg "blot" køber et website og så viderudvikler det hen af vejen.
Nu køber jeg selv en del themes, og man kan virkelig være uheldig med kvaliteten, dårlig kode, og forvirrende struktur der gør videreudvikling svært. Derfor vil jeg altid anbefale at kode et theme fra bunden, hvis man altså har budgettet til det. (Snakker selvfølgelig om WordPress her)
Derudover passer noget lavet fra bunden jo til dit koncept og funktioner.
Jeg vil mene at færdige templates er super hvis man bare skal bruge det til at vise noget content på en rimeligt standard måde. Somme tider kan man også slippe afsted med at have en wordpress til at være "reklamesøjle" og at ens rigtige system så er en særskilt løsning lavet fra bunden.
Men så snart man har en del forretningslogik og ikke bare skal vise content a la wordpress, så vil en løsning fra bunden klart give det bedste resultat.
Machine Learning rådgivning og Software udvikling: MachineReady
Det kommer meget an på, hvilken funktionalitet, dit koncept vil kræve. Er det komplekst og med mange og specielle features, så vil jeg nok anbefale at kode det fra bunden. Det gør det også nemmere senere hen at udvide det med præcis den funktionalitet, du ønsker.
Så tænk over, hvad dine fremtidige brugere skal kunne gøre på dit site, og gør så op med dig selv (og evt. en udvikler :-)), om et WP tema samt plugins kan klare jobbet, eller om det skal skræddersyes fra bunden.
Mvh Jakob
Hos Jessenmedia tilbyder jeg udvikling og optimering af hjemmesider:
Du kan altid starte med en billige beta-version og derigennem teste konceptet, målgruppen osv. Herefter kan du sikkert også lettere rejse kapital til at få udarbejdet den store løsning.
WordPress rummer utallige muligheder, dog skal man til tider være bekendt med at man skal indgå små kompromiser således at man kan få dækket behovet indenfor de plugins der er tilgængelige.
I forhold til et start-up vil jeg altid anbefale, at starte så simpelt som muligt. Jeg ville derfor gå efter en billig template for at teste ideen. Hvis det flyver, ville jeg bygge den rigtige løsning. Når man fører en ide ud i livet er der altid en sandsynlighed for at det mislykkes, og jeg vil foretrække "to fail fast and cheap" istedet for "slow and expensive"....