Har i gode idéer til markedsføring af den? Indtil videre har jeg kun gjort det på Facebook i køb- og salggrupper, samt fået flere boganmeldersites til at anmelde den.
En klassiker: Lav en light version hvor du smider 5-10 sider ind i.
Lav en webside, hvor folk kan signe op til at downloade den. De skal afgive email.
Sæt emailformularen op med campaignmonitor.com eller mailchimp.
Sæt herefter auto-emails op som sender de 5-10 sider på en PDF til dem, samt sæt et par ekstra mails op hvor du sender dem link til saxo.com hvor de kan købe den fulde bog.
Køb lidt Facebook ads og send dem ind til din webside.
Hvis du ikke allerede har gjort det, så prøv at kigge i de forskellige forfattergrupper på Facebook - der er mange tips og erfaringer at hente, f.eks. i gruppen Newpub.
Hvis jeg var dig ville jeg få udarbejdet en salgvenlig hjemmeside, hvortil du kunne annoncerer via de sociale medier, ex. igennem Facebook. Facebook annoncering kan være utroligt effektivt, såfremt du formår at definerer din målgruppe korrekt, samtidig med at dit produkt selvfølgelig skal være eftertragtet.
Ja, find fluks NewPub. Der er utrolig mange kloge folk der. Derudover skal du i kontakt med din læsermålgruppe. Som allerede foreslået: hjemmeside med mulighed for gratis download af et afsnit ved tilmelding til nyhedsbrev. Gode nyhedsbreve med tips til, hvordan man finder lykken. Sæt evt. mails op som autoresponder, altså så hver ny deltager får fx 5 mails over en måned, uden at du skal skrive igen og igen. Blogging - Facebook annoncer - AdWords - webinarer - sociale medier. Der er en millioner muligheder. Det vigtigste er nok, at du kommer i gang, får lagt en strategi for, hvordan du kommer i kontakt med de rigtige. Og at du er vedholdende. Tingene sker sjældent fra den ene dag til den anden. :)
Ligesom de andre skriver, vil jeg helt afgjort overveje at lave en landing page (altså en hjemmeside) til din nye ebog. På den måde kan du indsamle mailadresser og meget mere, hvilket vil hjælpe dig i forbindelse med en evt. ny ebog.
Hej, jeg har nogle kreative forslag som jeg selv har benyttet mig af.
1. Giv din bog ud gratis til nogle forskellige bloggere der blogger om livsstil eller lignende emner der er relevant for din bog. Dem er der mange af, (primært kvinder) og nogle har utroligt mange læsere. Få dem til at læse din bog og efterfølgende skrive en boganmeldelse af den som et indlæg på deres blog. Hvis de synes den er god og anbefaler den, vil nogle af bloggerens læsere højst sandsynligt købe bogen. Hvis du har fat i en meget populær blogger er det ikke nok, blot at spise hende af med en bog til 55 kr. Men her ville jeg så vælge, at lave en affiliate aftale med hende, hvor hun får kommission af de salg hun henviser(kan evt trackes via rabatkode). Bloggeren kan selvfølgelig også oprette sig hos et partner-netværk som har Saxo.com - Mener Tradedoubler har dem?
2. Vær aktiv på online forums hvor din målgruppe befinder sig. Tænker, at der må være nogle online forums der har en masse mennesker som er i din potentielle målgruppe. Opret nogle indlæg hvor du ligger op til debat omkring det, at være lykkelig. Husk naturligvis, at have link til din hjemmeside eller e-bog i din signatur. Ligesom jeg har her på Amino :-)