Vold mod sygeplejesker...

 Så lige nyhederne...

Vold mod sygeplejsesker....

Helt ærligt. Disse folk burde få en nål eller spand gips med hjem, så de selv kan "fixe dem selv"....

Syntes det er groft. Hvad syntes i ? Det er en trist udvikling er det... 

  Jeg syntes godtnok også at det er ved at nærme sig lavmålet.

Men uden at have set udsendelsen, så har jeg dog lige en kommentar:



Med min, desværre ret nye, oplevelse af et hospital i erendringen, så kan jeg godt forstå at nogle patienter bliver så desperate at de, hvis de i forvejen er ude på et skråplan, ryger til så deperate handlinger som vold.
Hospitalerne er så underbemandet og sygeplejersker/læger/sosu'ere er hårdt spændt for og udpræget stessede.

Inden for det sidste år har jeg haft oplevelsen af to forskellige hospitaler: Hillerød og Gentofte.
Jeg har tidligere haft nogenlunde gode erfaring med Hillerød, men det er en del år tilbage. Gentofte var min mormor indlagt på to gange inden for det sidste år med blodpropper - og den afdeling hun lå på begge gange var noget af det mest uhumske og faldefærdige - plus at mig og min kone kunne stå og vente på gangen i 20 minutter før vi så så meget som skyggen af en sygeplejeske. Vi taler altså om en afdeling hvor folk skal overvåges konstant fordi de netop har fået blodpropper i hjernen m.m.
Da min lunge var klappet sammen for en 3 uger tilbage blev jeg akut indlagt på Hillerød og fik lagt et dræn ind imellem ribbenene ind i lungen. Jeg skal hilse at sige at det altså gør pænt nas at have en 6-7 mm. tyk plastikslange siddende sådan. Det første døgn efter jeg fik lagt drænet, lå jeg på akut overvågning og blev rimeligt smertedækket. Men jeg var nødttil at blive smertedækket rimeligt jævnt, da det ellers begyndte at gøre sindsygt ondt og det så var svært at få smerten ned igen. Men det klarede de pænt på den afdeling.
Dagen efter skulle jeg så flyttes op på et normalt sengeafsnit og først røg jeg op på en 6-sengs stue hvor der lå 5 halvsenile gamle mænd og råbte og skabte sig. Sygeplejeskerne havde ikke den store interesse i hvad der skete derinde og syntes det var meget sjovere at stå og lave sjov og snakke ude på gangen. På trods af at der stod i min journal at det var vigtigt at jeg blev holdt smertedækket, så var der ikke én af sygeplejeskerne som lige var inde og se til mig. Da jeg kunne mærke at smerterne begyndte at tage til ringede jeg på klokken og der kom en sygehjælper ind. Han måtte ikke give medicin, men han ville finde en sygeplejeske. Der gik så en halv time og der var stadig ikke sket noget. Jeg ringede igen og samme person dukkede op og fortalte at de havde travlt - alt imens jeg kunne høre at de stod og festede ude på gangen. Efter 20 minutter ringede jeg igen og fik nu en forklaring om at de var ved at spise og jeg derfor måtte vente. Efter 1½ time kom der en sygeplejeske med en smertestillende pille - på det tidspunkt var jeg fuldstændig krampet til i smerter. Det er fandenme ikke i orden.
Så på det punkt kan jeg godt altså godt forstå at nogen går helt amok. Om det er sygeplejeskerne, ledelsen eller det offentlige som skal have skylden for hvorfor at det kører som det gør, skal jeg ikke gøre mig til dommer på - men uanset hvad så holder det ihvertfald ikke.

/Jesper

For overhovedet at lægge hånd på et andet menneske i agression, så må man enten være temmelig påvirket  eller

psykisk ude af balance, og er det folk der må opleve dette fordi de passer deres arbejde, så er det selvfølgelig helt hen i vejret.

Jeg deler tag med en sygeplejerske der er kommet hjem med blå mærker på arme og ben, og en enkelt gang med trykmærker på halsen

pga. et kvælningsforsøg forårsaget af en pårørende.  Noget fra samme skuffe hørte jeg i radioen i dag, en billetkontrollør der var blevet banket udenfor

sin egen bopæl, fordi han havde givet en bøde for en manglende billet 

Det er naturligvis ikke iorden at banke løs på sygeplejersker - eller andre, men jeg har som Jesper også oplevet situationer der var SÅ groteske - spørgsmål om liv eller død, hvor jeg godt kan forstå hvis andre i desperation havde slået fra sig. Når man f.eks. står der, og bliver nægtet den medicin man skal have for ikke at dø, med en besked om, at der ikke er personale til at hente den på det interne apotek - og at man ikke selv må gøre det, så bliver man altså desperat. Når folk bliver "truet" på deres liv og helbred, så kan det altså ikke undre at de går amok.

Men, naturligvis skal sygeplejerskene ikke have bank. Selvom jeg også selv har været i situationen, som Jesper, så har jeg ikke selv slået på nogle. Men rasende var jeg.

Jeg tror også det er rigtigt at en anden kategori er de usle narkomaner og andre svage personer som sygeplejersker helt naturligt kommer i kontakt med.

Lad mig slå fast, vold og trusler, er aldrig i orden.

Jeg har en baggrund som socialrådgiver, dels på hospitaler og dels i kommunen, ligesom jeg har arbejdet som virksomhedskonsulent i kommunen og jeg må sige, at jeg også godt forstår folks desperation. Det er en kendt sag indenfor sundhedsvæsnet, at psykisk syge, demente og folk med hjerneskader, ofte har tendens til at blive aggresive og voldelige.

I kommunalt regi, møder man ofte folk i krise og jeg har jævnligt oplevet folk, der oplever at de er trængt op i en krog. Det vil altid være svært, at forstå hvorfor sagsbehandleren f.eks. beslutter at tvangsfjerne ens barn (de fleste gør jo trods alt det bedste de kan) eller at man ikke kan få udbetalt kontanthjælp, hvis man ikke vil samarbejde (og her betyder samarbejde, udfra de rammer der er udstukket lovgivningsmæssigt).

Jeg mener dog at mange episoder kunne afhjælpes, hvis arbejdspresset indenfor det offentlige ikke var så stort. Her mener jeg ikke nødvendigvis, at man har for mange opgaver i offentlig regi, men derimod at arbejdsbyrden for den enkelte ansatte er alt for stor, dels pga. administration, og dels pga. underbemanding, indenfor næsten alle felter. Det giver sig selv at en stresset behandler og en aggresiv klient/patient er en uheldig cocktail.  

Jeg oplever desuden, at uddannelserne indenfor det sociale og sundhedsmæssige område, mangler at lære deres elever, hvordan de passer på sig selv, både fysisk og psykisk. Så mit bud er klart; mere fokus på arbejdsmiljøet, for alle der arbejder med mennesker, der er stor behov for det.

/skou

'